Den danske eksport af fødevarer, produktionsudstyr og husholdningsartikler til Kina er stigende. Der har derfor været interesse for en erfa-dag om de kinesiske regler for fødevarekontaktmaterialer. Dette gælder både for emballager til færdigindpakkede fødevarer, produktionsudstyr, og husholdningsartikler.

På mange områder er den kinesiske lovgivning på fødevarekontaktmaterialer den mest udbyggede i verden, og den håndhæves ret konsekvent i forhold til importerede varer. Det er derfor vigtigt for virksomheder, der vil sælge deres produkter i Kina, at man kan dokumentere at kravene overholdes. 

Erfa-møde med følgende indhold:

  • Gennemgang af de overordnede kinesiske regler
  • Opbygning af systemet med obligatoriske GB-standarder
  • Dokumentation af plastartikler, standarder og case
  • Dokumentation af gummi, f.eks. pakninger, standarder og case
  • Dokumentation af metalliske FKM, standarder og case
  • Krav til migrationstestning og andre test
  • Eksempler/cases på problemstillinger, der er observeret ved eksport til Kina
  • Indlæg fra virksomheder der har eksport til Kina

Har du specifikke problemstillinger, du ønsker behandlet på mødet, eller har du gode eksempler på cases, må du meget gerne skrive til chefkonsulent Jens Sinding.

Erfa-klubben drives af FORCE Technology og Staalcentrum.

Tilmelding til erfa-klubben Fødevarekontaktmaterialer