Opstart af netværk om forretningsmodeller, Servitization og IoT.

Startskuddet på netværk om forretningsmodeller, Servitization og IoT

"Farlig fredag og forretningsmodeller" er baseret på ideen om et netværk om forretningsmodeller, Servitization og IoT.

Gennem mange projekter med udvikling af nye højteknologiske produkter står det klart: Produktinnovation afhænger ikke kun af ny teknologi, men af et samspil mellem teknologi, design og forretningsmodeller.

Vi oplever, at virksomhederne søger viden og værktøjer. Dette er svært, da teknologi og forretningsmodeller bliver mere komplicerede og markederne globale. Derfor etablerer vi et netværk af rådgivere og eksperter i forretningsmodeller, Servitization og IoT, og dette event er startskuddet!

Formatet Farlige fredage

AAU har verdens førende forskere i netværksbaserede forretningsmodeller.

FORCE Technology har verdensklasseviden om teknologi og design, og vi har inviteret nogle af de mest spændende erhvervspersoner, som arbejder med eller har behov for Servitization og IOT.

Målet er, at netværksmedlemmerne mødes tidligt fredag eftermiddag, giver en kort status på hvordan netværket former sig, laver et/to faglige indlæg, har to diskussionspunkter, hører og smager på et indlæg fra en iværksætter, og så slutter af med lidt snacks og spændende drikke. 

Målgruppen for netværket er senior management konsulenter, visionære topledere og udviklingschefer/direktører.

Vision for netværket

Vi vil skabe en værdifuld metode/værktøjskasse for, hvordan vi arbejder med forretningsmodeller, Servitization og IoT.

I dette arbejde vil vi invitere netværket til at bidrage med udfordringer, cases, erfaring m.m. og løbende dele viden og aktivt forsøge at bidrage til netværksbaserede udviklingsprojekter mellem netværkets deltagere.

Ses vi?

Tilmelding

Udfyld formularen for at registrere dig til Farlig fredag og forretningsmodeller d. 31. januar 2020 i København. 

Tilmelding er bindende - men du må gerne overdrage din plads til din kollega, hvis du bliver forhindret.