Få gode råd til hvordan du sikrer, at dine indkøbte værnemidler lever op til kravene om sikkerhed og kvalitet – og hvordan du kontrollerer om CE-mærkning og dokumentation er korrekt.

Medicinske mundbind og værnemidler, som fx ansigtsmasker skal CE-mærkes før de må sælges på det europæiske marked – men hvilke krav er der til de forskellige produkter? Og hvordan sikrer du dig, at de produkter du indkøber, rent faktisk er CE-mærkede og lever op til kravene for sikkerhed og kvalitet?

Som forhandler eller importør er det dit ansvar, at det produkt du markedsfører og sælger på det danske marked, lever op til kravene – og at du kan fremlægge korrekt dokumentation for dette.

Vi ser lige i øjeblikket problemer med forkert mærkede produkter, falske certifikater og andre problematikker, som gør det svært at gennemskue om det produkt man står med, faktisk er dét, som det giver sig ud for.

Indhold

På webinaret får du: 

  • Indblik i de konkrete problematikker, der er på markedet for værnemidler og mundbind lige nu.
  • Gode råd til hvordan du sikrer, at indkøbte værnemidler rent faktisk lever op til kravene om sikkerhed og kvalitet.
  • Hjælp til hvad du skal se efter i forhold til om CE-mærkning og vedlagte dokumentation er korrekt.
  • Uddybning af dine muligheder og ansvar som forhandler, importør og producent.
  • Guide til processen for CE-mærkning af masker og mundbind.

Målgruppe

Webinaret henvender sig til dig, som er indkøber eller producent af værnemidler eller medicinsk mundbind eller som arbejder med sikkerhed, og som gerne vil vide mere om hvordan du sikrer kvalitet og dokumentation ift. produkter.

Akkrediteret testlaboratorium for værnemidler

FORCE Technology er akkrediteret af DANAK (65 og 8) til test af personlige værnemidler, herunder ansigtsmasker.

Akkrediteret test kan danne grundlag for en EF Typeafprøvning (CE-mærkning) af produktet hos en Notified Body (bemyndiget organ), som f.eks.  FORCE Certification, som er udpeget Notified Body på området for personlige værnemidler (PPE).

Tilmelding

Webinaret er gratis og du kan tilmelde dig lige her:

Tilmeld dig webinaret

Guide: CE-mærkning af medicinske mundbind

En guide til producenter, importører og forhandlere om mærkning af medicinske mundbind i henhold til EN 14683.

Services relateret til COVID-19

Test og godkendelse af værnemidler og medicinsk udstyr for producenter, importører og forhandlere.