2. Kedel- og kraftværkskonference
- Udskudt til 22. april 2021
Den 2. Kedel- og kraftværkskonference er udskudt til 22. april 2021. Konferencen vil have fokus på de nyeste tendenser på kedel- og kraftværksområdet og indbyder til netværk med eksperter og kollegaer i branchen.
2. Kedel- og kraftværkskonference udskudt til 2021
Hos FORCE Technology følger vi myndighedernes anbefalinger og gør alt for at minimere spredning af Covid-19 (Coronavirus).
Som en konsekvens af den nuværende Covid-19 situation med stigende smittetal har FORCE Technology besluttet ikke at afholde den 2. Kedel- og kraftværkskonferencen på det planlagt tidspunkt d. 3. december 2020.
Konferencen udskydes derfor til Torsdag d. 22. april 2021.
Vi glæder os til at se dig i april 2021.
FORCE Technology inviterer igen til kedel- og kraftværkskonference i København torsdag d. 22. april 2021 på Scandic Copenhagen Hotel.
På konferencen sætter vi fokus på de nyeste tendenser på kedel- og kraftværksområdet gennem forskellige relevante og spændende indlæg fra specialister på området.
Formålet med konferencen er at skabe et forum, hvor specialister inden for kedel- og kraftværksområdet i Skandinavien kan mødes og udveksle information og erfaringer samt netværke og diskutere specifikke emner med kollegaer inden for branchen.
Konferencen henvender sig til:
- Anlægsejere og beslutningstagere
- Leverandører til anlægsejere
Konferencen begynder kl. 09.00 og afsluttes om aftenen med en konferencemiddag, hvor der serveres en 3-retters menu med udsøgte vine.
Udstilling
Som en integreret del af konferencen vil der i et særskilt lokale afholdes en udstilling, hvor virksomheder med relation til kedel- og kraftværksområdet demonstrerer relevant udstyr og ydelser.
Program og tilmelding til konferencen
Programmet for dagen offentliggøres januar 2021.
Hvis du tilmelder dig senest onsdag 3. marts 2021, kommer du med til Early Bird prisen på DKK 4.995,-. Herefter bliver prisen DKK 5.495,-.
Sidste tilmeldingsfrist til konferencen er fredag d. 19. marts 2021.
Vi glæder os til at se dig i april 2021.

Information om coronavirus ift. kurser, arrangementer mv.
Hvis du er meldt til et kursus eller arrangement, hvor der sker ændringer, vil du blive orienteret pr email.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på info@force.dk.