Er IoT en del af driften i jeres virksomhed eller ved at blive det, så skal du være forberedt på at utilsigtet drift kan opstå på grund af uforudsete driftsbetingelser. Vil du være forberedt på, hvordan du skal agere i sådan en situation, så er dette webinar for dig.

IoT bliver en del af driften i flere og flere virksomheder. At finde årsagen til en fejl eller et nedbrud i et IoT-system kræver bred ekspertviden og ikke mindst en struktureret fremgangsmetode, der sikrer ordentlig dokumentation, og at fejlen bliver fundet så hurtigt som muligt.

IoT troubleshooting processen er målrettet fejlsøgning på IoT-systemer. Processen er underbygget af FORCE Technology og Alexandra Instituttets kombinerede kernekompetencer inden for fejlsøgningsopgaver, kombineret med vores brede viden og store netværk af specialister inden for IoT.

I dette webinar, vil vi præsentere både processen som FORCE Technology anvender og hvilke værktøjer vi bruger til at analysere systemerne, og sidst men ikke mindst, eksempler på system fejl og hvordan de blev identificeret.

Tilmeld dig webinaret og bliv rustet til at finde fejl i jeres IoT-systemer.