Mobile rengøringsrobotter – er I klar til at byde dem velkommen i virksomheden?

People & Robot Talks

I denne virtuelle udgave af People & Robot Talks kan du blive klogere på, hvordan du kommer i gang med automatisering af rengøring i din organisation.

Mød en række uvildige eksperter på området, der vil fortælle om teknologiens muligheder og faldgruber – og hvordan man får medarbejderne med på rejsen.

Rengøring af høj kvalitet til lave omkostninger

Automatiseret rengøring ved hjælp af robotteknologi står – måske – over for et større gennembrud.

COVID-19 har skabt nye behov for rengøring – både i private virksomheder og offentlige institutioner. Rengøringsansvarlige er på udkig efter nye løsninger, der både kan stille disse behov og holde omkostningerne nede. 

Mange nye typer af mobile service- og rengøringsrobotter er kommet på markedet i den seneste tid: Alt fra robotter, der kan desinficere ved hjælp af UV-stråler til selvkørende støvsugerrobotter.

Men hvordan navigerer du i dette marked som kunde? Er din organisation klar til teknologien? Og hvordan sikrer du både, at teknologien er driftssikker, at rengøringen er tilpasset jeres behov og har høj kvalitet, og at medarbejderne kan finde ud af at betjene robotten?

Emner

Teknologi

  • Hvor moden er robot­teknologierne inden for rengøring?
  • Hvilke områder er værd at kigge nærmere på?
Mennesker
  • Er vi som medarbejdere og organisationer klar til rengørings­robotter?
  • Hvordan håndterer vi de forandringer, som mobile rengøringsrobotter skaber i organisationen – og rundt på gulvene?
Hygiejne 
  • Hvordan sikrer vi, at vi opnår den ønskede hygiejne, når vi automatiserer rengøringen?
  • Hvilke overvejelser bør vi gøre os i forhold til risikovurdering og kravspecifikation – så vi får højest mulig rengøringskvalitet for pengene?

Program

Se det fulde program og tilmeld dig her.