Få indsigt i hvordan du fortolker og handler på nye teknologiske muligheder i relation til din egen organisation og eksisterende forretning.

Hvordan holder du dig opdateret på nye teknologiske muligheder og hvordan skal du håndtere dem? Og hvordan relaterer du den teknologiske udvikling til din egen organisation og eksisterende forretning?

Det og meget andet kan du få svar på i dette webinar, hvor vi har fået to af de førende eksperter på området til at komme med deres erfaringer og tanker. De vil bl.a. komme ind på

  • Design-tænkning i forretningsudvikling
  • Innovation og forretningsudvikling
  • Modellering og prototyping – vejen fra idé til koncept
  • Implementering af ny forretningsmodel/nyt produkt/ny service med ny teknologi

Mød oplægsholderne

Morten Lund, associate professor og sektionsleder på AAU Business School
Morten Lund har gennem sin karriere været en del af en række startups, har arbejdet som konsulent for danske og internationale virksomheder, og som bestyrelsesmedlem været en del af væksteventyrer, salg til kapitalfonde og børsnoteringer.

Mortens opbyggede erfaring er et stor grundlag i den internationale forskning, som Morten har bidraget til igennem det sidste årti. Et bidrag, der er udtrykt i publikationer i internationale anerkendte journals, 5 lærebøger og 2 bøger målrettet virksomhedsledere og meget mere. Det centrale i Mortens arbejde er, at det bidrager til erhvervslivet og organisationers mulighed for at udvikle sig. 

Morten Wagner, afdelingsleder, business and services i FORCE Technology
Morten Wagner har arbejdet med teknologibaseret innovation i 25 år og har de seneste år fokuseret på forretningsudviklingsdelen af innovation. Morten har en kandidatgrad i datalogi og en bachelor i kognitiv psykologi, begge fra Københavns Universitet.

Han har været produktdesigner, udvikler, arkitekt, projekt- og produktchef for flere nationale og internationale R&D-initiativer og grundlagde i 2009 FORCE Technology's IdemoLab; et designlaboratorium, der arbejder med design af IoT-løsninger. I dag er han chef for en afdeling af forretningskonsulenter, der bl.a. arbejder med servitization, Industriel IoT og strategisk forretningsmodellering med ny teknologi.

Morten Lund, AAU Business School
Morten Wagner
Morten Wagner, FORCE Technology