Få indblik i hvad der sker med produktemballage under transport, og træf gode beslutninger om emballage, som passer godt på dit produkt.

Ønsker du, at dine produkter kommer sikkert frem til kunderne og i hel stand - hvad end modtageren bor i Danmark, Europa eller på den anden side af jorden? Under transport udsættes emballagen for mange miljøpåvirkninger i form af fugt, kulde, varme, tryk og fald - påvirkninger, som emballagen skal kunne modstå, uden der sker skade på produktet.

Emballagen skal passe godt på produktet inden i. Men hvordan sikre man sig, at ens produkters emballage er god nok, inden man sender dem på jordomrejse?

Dit udbytte

I dette webinar stiller vi skarpt på transporttest af emballage og klæder dig på til at træffe gode beslutninger om emballage, så du har vished for, at dine produkter kommer sikkert frem til kunderne.

Webinaret giver dig svar på:

  • Hvorfor bør man lave transporttest? 
  • Hvilke krav stilles der til transportemballage?
  • Hvordan vælger man den rette type transporttest fx ISTA?
  • Hvad omfatter en transporttest, og hvordan foregår det i praksis? 
  • Hvordan laver man et godt testprogram for sin emballage?
  • Hvordan påvirker EU’s nye miljødirektiv valget af emballage?

Emballage af pakker

Målgruppe

Webinaret henvender sig til personer, som arbejder med transportemballage til produkter fx i produktudvikling, design, emballagevalg, produktion eller logistik.

Kontakt

Vil du vide mere om webinaret, er du velkommen til at kontakte vores ekspert i transporttest Gert Jørgensen.