Som en del af en ny ERFA-gruppe afholder DMN/StaalNet og FORCE Technology en spændende vidensdag om fødevarekontaktmaterialer og produktionsudstyr.

På dagen får du dybere indsigt i emner, der teknisk ligger i udkanten af FKM-området, men som alligevel har indflydelse på hvilke stoffer, der kan afsmitte til fødevarer.

Dagen henvender sig til ansatte hos udstyrs-, komponent-, og måleudstyrsproducenter, samt de ansatte hos fødevareproducenter, der beskæftiger sig med dokumentation af udstyr og lokaler.

ERFA-gruppe om fødevarekontaktmaterialer

FORCE Technology og Dansk Materiale Netvæk inviterer dig desuden til at deltage i vores nye ERFA-gruppe om fødevarekontaktmaterialer.

Gruppens formål er at fungere som et forum, hvor vi udveksler erfaring og tilegner os viden omkring fødevarekontaktmaterialer og produktionsudstyr.

Vi forventer at afholde 3 ERFA-møder inden sommerferien 2018.  Som medlem i gruppen er du velkommen til at komme med ideer til emner, vi skal drøfte på vores møder.

Første ERFA-gruppemøde afholdes tirsdag, d. 6. februar 2018 kl. 9.30 – 15.00 hos Forskerparken i Odense. 

LinkedIn-gruppe om fødevarekontaktmaterialer

Som en del af dette initiativ er der oprettet et LinkedIn-site, hvor ERFA-gruppens medlemmer løbende kan poste problemstillinger vedrørende fødevarekontaktmaterialer, give informative indlæg om lovgivning og erfaringer i forhold til dokumentation af fødevarekontaktmaterialer. 

Det er ikke tilladt at reklamere for egne produkter eller ydelser i LinkedIn gruppen. Dog vil FORCE Technology og DMN invitere til relevante events og levere faglige indlæg.

Reklamer og salgstiltag vil blive fjernet af gruppens administrator. Køb og salg af rådgivningsopgaver er ikke tillaldt på sitet eller i ERFA-gruppen i øvrigt.

Pris for medlemskab af ERFA-gruppen

Første møde er gratis for alle, herefter betales 500 kr. + moms pr. møde for ikke DMN/Stålcentrum medlemmer.
Medlemmer af DMN og Stålcentrum deltager gratis.


Tilmeld dig LinkedIn-gruppen her
Tilmeld dig som medlem hos DMN her

Download programmet herunder.