Digital sundhed fra et standardiseret perspektiv

Deling af sundhedsdata mellem forskellige systemer og platforme giver i dag problemer, fordi systemerne ikke kan tale sammen. Derudover skal fagpersonale ofte bruge store mængder tid på manuelt at kopiere data fra ét system til et andet i stedet for at bruge tiden der, hvor den er vigtigst - på patienterne.

Udfordringerne med at få sådanne systemer til at snakke sammen er dog mange. Dataformater skal passe sammen, man skal have tillid til de data, man modtager samt have styr på, hvem der har adgang til hvilke data. Dette er specielt vigtigt, når vi snakker om potentielt følsomme data som sygdomshistorik og CPR-numre.

Der findes mange forskellige løsninger på denne problemstilling, hvor Sundhedsplatformen er nyeste skud på stammen. Her har man integreret store dele af de administrative systemer indenfor hospitals- og sundhedssektoren i en samlet pakke for blandt andet at gøre det nemmere at tilgå journaler og booke undersøgelser.

Ny teknologi og mere effektive behandlinger

De nye supersygehuse er planlagt til at skulle benytte mange af de nyeste teknologier for at levere de mest effektive behandlinger til patienterne, da dette giver kortere indlæggelser, og derved bliver den økonomiske belastning per patient mindre. Dette er enormt vigtigt for, at økonomien i sundhedsvæsnet kan hænge sammen. Ligeledes betyder det, at der vil være færre sengepladser på de nye hospitaler, som satser på, at behandling uden for hospitalet fx i eget hjem kan mindske behovet for de mange sengepladser.

Af ovenstående kan udledes to vigtige konklusioner:

1. Der er et stigende behov for, at sundhedsdata nemt kan deles mellem forskellige dele af sundhedssektoren.
2. Patienter skal have gode muligheder for at varetage egen behandling uden for hospitalet.

For at dette kan lade sig gøre, er der behov for en infrastruktur, som tillader at fx glukosemålere og EKG-apparater kan dele målinger direkte med sundhedssektorens systemer, så læger og specialister nemt og hurtigt kan reagere, hvis det skulle være nødvendigt. Desuden er det - fra et samfundsøkonomisk perspektiv - også nødvendigt, at disse løsninger ikke nødvendigvis skal komme fra én leverandør, da det ikke kan forventes, at denne vil kunne levere de bedste løsninger indenfor alle områder. Her skal det huskes, at en løsning, hvor der kun er en enkelt leverandør af udstyr, kan betyde, at sundhedssektoren vil blive et monopol for denne leverandør, uden mulighed for at små og mellemstore virksomheder vil kunne være med.

Ekstern løsning med standardiseret referencearkitektur

Der findes dog teknologi, som muliggør denne deling af data - også kaldet interoperabilitet - fra enheder, der befinder sig udenfor hospitalet. Denne interoperabilitet er samtidigt på tværs af systemer, teknologier og leverandører, nærmere benævnt Continua.

Continua er en referencearkitektur, der arbejder med løsninger for interoperabilitet indenfor telemedicin, som udvikles af Personal Connected Health Alliance (PCHA). Hovedmålet er at opstille en standardiseret referencearkitektur, som udviklere kan følge for at sikre, at deres løsning kan kommunikere med andre, der har gjort det samme. Dette gøres gennem tre hovedelementer: Continua Design Guidelines (CDG), Continua Enabling Software Library (CESL) og Continua Test Tool, hvor den vigtigste er Design Guidelines.

Design Guidelines beskriver kravene, der stilles til hvert enkelt område af det produkt, man vil udvikle. Det kan være krav til, hvilke metadata der skal være til stede for en given måling eller til, hvordan sikkerheden på en Bluetooth forbindelse skal være. Disse krav er alle baseret på eksisterende, anerkendte internationale standarder som IEEE-11073, USB-specifikationerne, HL7 mm. Disse standarder profileres af Personal Connected Health Alliance (PCHA) og samles til Continua Design Guidelines (CDG).

Forskellige testprogrammer til hjælp

For at hjælpe udviklere med at komme i gang findes softwarepakken Continua Enabling Software Library. Denne pakke indeholder referenceimplementeringer for store dele af de løsninger, der er beskrevet i CDG. Disse er tilgængelige både som små testprogrammer, man kan køre på en Windows PC, fx for at teste den løsning, man selv er ved at udvikle og som kildekode, man kan benytte frit i sin egen implementering i ens eget produkt.

For at sikre at den implementering, man har lavet, overholder CDG, findes der Continua Test Tool. Dette er et testværktøj til at verificere, at en specifik løsning overholder de krav, der gælder for det enkelte produkt. Testværktøjet benyttes ligeledes til certificering af produkter. Når et produkt er færdigudviklet, kan dette sendes til et Continua testlaboratorie, og hvis produktet kvalificeres, modtager producenten et certifikat samt retten til at sætte et Continua logo på sit produkt for at signalere, at dette er i overensstemmelse med de gældende krav og kan fungere i Continua systemet sammen med andre Continua enheder.

Samlet giver guidelines, testværktøjet og softwarereferencer informationen omkring, hvordan man implementerer et produkt indenfor referencearkitekturen samt sikrer, at produktet er i overensstemmelse med kravene til den type produkt, der er udviklet.

Udveksling af måledata og dokumenter

Udover retningslinjer til implementering arbejdes der på Continua området overordnet med tre kategorier af funktionaliteter indenfor referencearkitekturen:

1. Personal Health Devices Interface, som dækker over måleapparater som blodtryksmålere, EKG, glukosemålere etc.
2. Services Interface, der dækker over udveksling af måledata og spørgeskemaer over en netværksforbindelse.
3. Health Information Service Interface (HIS), hvor der kan udveksles dokumenter som blodprøvesvar og patientjournaler mm. 

Inddelingen i de tre funktionalitetskategorier betyder, at det er muligt at levere en enkelt lille del af et stort system uden, at man behøver at have dyb indsigt eller samarbejde med andre aktører eller udviklere af de systemer, ens løsning skal snakke sammen med.

Alt dette gør, at det er muligt at samle produkter fra forskellige leverandører, som lever op til Continua kravene, til én løsning der kan bruges til fx monitorering af KOL-patienter i eget hjem eller monitorering af, at ældre menneskers daglige medicin bliver indtaget, eller at de kommer ud af sengen.

Continua-fingeraftryk på nationale strategier

Continua har allerede gjort et indtog i forskellige nationale strategier for telemedicinske løsninger. I Danmark er der henvist til Continua i ”National handlingsplan for udbredelse af telemedicin” fra 2012 og Sundhedsdatastyrelsen er medlem af PCHA. Der er generelt stor tilslutning til Continua i de nordiske lande. Norge har været repræsenteret i PCHA siden 2014, og Sverige har været medlem gennem Sveriges ”Kommunder och Landsting” siden 2016. Der er også interesse fra andre lande som Finland, Østrig, Frankrig, Spanien, Schweiz og Indien.

Der, hvor Continua kommer til kort, er ved manglende tilslutning. Der har været flere succesfulde pilotprojekter med Continua løsninger i Danmark, men det har ofte været et problem at finde de rigtige produkter til løsningen, da der ikke er mange, der lever op til kravene. En af grundene hertil kan være, at der ikke er nogle formelle lovkrav om interoperabilitet for produkterne, hvilket gør, at producenterne ikke ser et incitament for at implementere Continua i deres produkter. Manglen på Continua produkter er ligeledes med til at offentlige instanser ikke kan/vil kræve Continua løsninger, når de laver udbud på telemedicinske løsninger. 

Omkostningstung certificering

Et af de argumenter, der har været mod, at producenter certificerer deres produkt, har været den tilknyttede omkostning. Dette er fornyeligt blevet imødekommet af PCHA ved at lave en afgrening af certificeringsprogrammet, som gør det muligt for en producent at være selvdeklarerende omkring overensstemmelse med retningslinjerne uden omkostning. Dette betyder dog, at virksomheden selv bærer risikoen for, at den bagvedliggende dokumentation er tilstrækkelig til, at deklarationen er gyldig.

Udfordringen ved ikke at sætte helt klare krav til interoperabiliteten i produkter er blandt andet de fordyrende mellemled, der hele tiden skal udvikles (og vedligeholdes) for at sikre, at systemer vil kunne snakke sammen uden, at det skal foregå ved manuel copy-paste arbejde.

På den lange bane er det svært at sige, om løsningen hedder Continua eller noget lignende, men det er ganske sikkert, at hverken Danmark eller andre Europæiske lande kan tåle, at der kommer til at herske monopollignende tilstande i sundhedssektoren, hvor mulighederne (og omkostninger) kan dikteres af en leverandør.

Som producent af medicotekniskudstyr er der dog god grund til at sætte sig dybere ind i Continua, hvis man ønsker et mere digitaliseret produkt:

• Der bliver peget på best pratice standarder
• Der er en arkitektur for de forskellige elementer af systemet
• Der er en viden om de udfordringer, man står overfor, når et produkt digitaliseres.

Referencearkitekturen kan desuden benyttes som inspiration til, hvordan et digitalt sundhedssystem kan sættes sammen på en måde, så man sikrer, at de bedste produkter fra forskellige leverandører kan kobles sammen uden, at der skal bruges store mængder ressourcer på at få det hele til at ’snakke sammen’, eller efterfølgende har store byrder af manuelt arbejde med at kopierer data mellem forskellige systemer.