I forbindelse med hygiejnisk design er det nødvendigt at have fokus på samtlige led i produktionen. Og hele tiden skal de svageste led udpeges med det mål løbende at forbedre produktionshygiejnen. Artiklen giver en lang række gode råd i den forbindelse.

Hygiejnisk design er god proceshygiejne tænkt ind i et praktisk og gennemtænkt design. Som bekendt er intet stærkere end det svageste led – og det samme gælder for hygiejnen. Derfor er det vigtigt at have fokus på de enkelte led og udpege de svageste led for herigennem at forbedre hygiejnen i hele produktionen.

Vidt forskellige ønsker - som eksempelvis at øge produktionstiden eller at mindske saltindholdet i en fødevare, kan begge "sparkes til hjørne", hvis hygiejnen ikke er helt i top. For at påvirke hygiejnen i positiv retning er det nødvendigt
at italesætte og benytte hygiejnisk design i virksomheden i højere grad end hidtil. 

Mange brister - også i helt nyt produktionsudstyr

Selvom der har været talt meget om hygiejnisk design de seneste år, er der desværre stadig alt for ofte brist – også på nyt udstyr. Det kan være i form af: 

  • anvendelse af materialer, der ikke kan tåle rengøringskemikalerne
  • anvendelse af generelt mere design end praktiske løsninger - det ser pænt ud, men er ikke til at holde rent og slet ikke på den korte tid, der er til rådighed
  • udstyr, der hverken er drænbart eller tilgængeligt 
  • lange dead-ends, spidse vinkler og dårlige samlinger

Viden om spotsteder uden hygiejnisk design, hvor det konstruktionsmæssigt ikke kan ændres, bør anvendes ved forbedring af rengøringsproceduren. Denne viden bør også anvendes i rengøringsvalideringen, således denne bliver forbedret.

Personalet skal inddrages

Medarbejderne har spidskompetencer og detaljeret viden omkring deres arbejdsopgaver og procedurer.  Medarbejderen ved pakkelinjen ved ofte, hvor det er besværligt at rengøre, og har måske et forslag til en mere enkel konstruktion. 

De ved ikke nødvendigvis, at der er tale om hygiejnisk design – eller mangel på samme. Det er medarbejderne, der har den største erfaring med udstyret, så ved at uddanne og involvere medarbejderne i gennemgangen af det hygiejniske design, kan virksomheden opleve stor værdi. 

Denne gennemgang bør anvendes i optimering af rengøringsprocedurer og rengøringsvalideringen. Også når der skal indkøbes nyt udstyr, bør medarbejderne på linjen inddrages.

Et nyt kursuskoncept

FORCE Technology har udviklet et nyt kursuskoncept, hvor der i endnu højere grad tages udgangspunkt i dagligdagen hos den enkelte virksomhed. Kurset er opbygget med en teoretisk gennemgang, der klæder kursisterne på til at kunne gennemgå eksisterende udstyr på virksomheden. Der tages billeder på virksomheden, og en gennemgang af disse i plenum giver en god diskussion om forskellige problemstillinger.

Gruppe til udarbejdelse af kravspecifikation

Tiden er ofte knap, når der skal bestilles nyt udstyr, og kravsspecifikationen når derfor ikke at blive udarbejdet. Det kan være, fordi et produkt allerede er solgt, inden udstyret er indkøbt. Den gode kravspecifikation skal sikre, at det købte udstyr har de specifikke ønskede funktioner samt, at kravet om øget produktionstid og nedsættelse af rengøringstid tilgodeses. 

Et vigtigt punkt i kravspecifikationen er ofte, hvordan udstyr og det udførte arbejde løbende kontrolleres ved indsættelse. Det giver stor værdi at samle en gruppe fra fødevarevirksomheden, der kan vurdere udstyret allerede på tegningsniveau. 

Der skal selvfølgelig også ske en vurdering, inden udstyret sættes ind i produktionslinjen. I denne gruppe bør også indgå en eller flere af de medarbejdere, der efterfølgende skal arbejde med og/eller foretage rengøringen af det pågældende udstyr. De har en helt anden praktisk tilgang end eksempelvis en kvalitetschef, afdelingschef eller måske en vedligeholdelsesechef.

Kontrol af nyt udstyr

Kontrol er nødvendig. Hvorfor betale for noget, der ikke er udført i forhold til kravspecifikationen? Det er vigtigt, at der i kravspecifikationen er anført, at der foretages kontrol dels af selve udstyret - og dels af det udførte arbejde. Derudover bør anføres hvilke konsekvenser, det giver, hvis der findes fejl. Bliver kontrollen intensiveret, hvis der eksempelvis findes et vist antal fejl og mangler?

Som det sidste er det vigtigt, at der foretages en validering af rengøringen af det nye udstyr. Denne validering foretages ofte efter ganske få produktionskørsler. Det er også her, at den første validering skal foretages, men den kan slet ikke stå alene. 

På grund af biofilmproblematikken er det nødvendigt at udføre en rengøringsvalidering igen efter minimum 6 måneders produktion. Først her er produktionen fuldt indkørt, og den virkelige effekt på rengøringen kan ses. Herefter bør udstyrsproducent og fødevarevirksomhed gennemgå udstyret en sidste gang inden fuldstændig overlevering. Lever udstyret op til både forventninger og kravspecifikationen, eller skal der ske tilretninger?

Artiklen er skrevet af Annette Baltzer Larsen og er bragt i Plus Proces nr. 4 - 2017.

Forskning og udvikling

I projektet: ”Nye rengøringsstrategier i fødevarebranchen: Øget oppetid og høj fødevaresikkerhed”, udarbejder FORCE Technology et "safety window" for udvalgte korrosive kemikalier  (desinfektionsmidler), som anvendes i rengøringsprocedurer. Ud fra dette vindue kan det bl.a. vurderes, om desinfektion ved en højere temperatur i kort tid kan anvendes uden øget risiko for korrosion af materialet.

Derudover arbejder FORCE Technology med hygiejnisk design og muligheder for kontinuert dekontaminering af specifikke hot-spot steder. Til projektet er knyttet en følgegruppe, som følger projektet og dets resultater. Derudover fungerer følgegruppen også som netværk for de deltagende virksomheder. 

Læs mere om projektet eller kontakt Annette Baltzer Larsen for yderligere information.