Interoperabilitet i gammelt medicoudstyr

I Danmark er udbredelsen af telemedicin efterhånden ved at være en selvfølge, takket være modige beslutninger og gode pilotprojekter samt ikke mindst en stærk vilje i alle led. Det er samtidig ikke nogen hemmelighed, at det også har været et langt sejt træk at komme hertil, da indføring af telemedicin langt fra kun har været et spørgsmål om teknologi. Det har længe været sagt, at teknologien er der, og det handler om at bruge den teknologi, som er der. Det er også et faktum, at der er og har været utallige produkter til måling af de fysiologiske parametre, som har været i fokus i projekterne, men når man bevæger sig blot en anelse væk fra hovedfokus, så tynder det kraftig ud i antallet af produkter og i særdeleshed i antallet af interoperable produkter. Her menes produkter, som kan udveksle data gennem en standardiseret snitflade, så det er muligt at udskifte et produkt af samme type med et andet fra en anden producent uden at skulle lave tilpasninger i det modtagende system.

Hvorfor interoperabilitet?

Den verden, vi lever i, bliver mere og mere datadrevet, og i Danmark er vi med helt fremme, når det kommer til digitalisering, så grundlaget for at foretage dataanalyser på tværs af mange forskellige data er her allerede nu. Det er dog langt fra alle data, der er tilgængelige, og en stor mængde af de indsamlede data er lagret i såkaldte datasiloer, som kan være i en offentlig instans, hos en privat udbyder eller en virksomhed i et specifikt segment. Flere af os har prøvet at samle træningsdata sammen fra et pulsur for så på et tidspunkt at skifte til et pulsur af et andet mærke og ønsket at få data med fra det gamle med over til det nye, men det er ikke muligt, og man skal starte forfra med indsamlingen eller stadig have det gamle system liggende for at kunne se på data. Denne problemstilling er simpel, men det er en reel udfordring med data i sundhedsvæsenet og data om vores sundhed. Der er mange valide grunde til at holde data i separate lagre uden mulighed for at kunne sammenkøre dem. Det kan eksempelvis være sikkerhedsmæssige hensyn, det kan være forretnings- og konkurrencemæssige hensyn. Værdien af interoperabilitet kommer for alvor, når markedet er etableret, og antallet af interoperable produkter er så stort, at borgeren kan vælge på en bred pallette af produkter eller benytte eget udstyr (BYOD), samt når telemedicin er så udbredt at en løbende udskiftning af gamle produkter ikke forårsager behov for ændringer i eksisterende snitflader.

Hvad skal og kan der ske med eksisterende produkter?

Der er i forbindelse med udrulningen af telemedicin blevet investeret mange penge i indkøb af udstyr, tablets og software – en investering der gerne skal holde nogle år endnu. Der synes dog ikke længere at være nogen tvivl om, at den næste generation af produkter vil være interoperable, og med en begrænset levetid på mange af produkterne vil der ske en løbende udskiftning. I den mellemliggende periode – indtil udskiftningen er gennemført – vil der til gengæld være behov for, at der også kan indsamles data fra eksisterende udstyr. Der er flere løsninger til denne problemstilling, men den mest nærliggende er, at der etableres en oversætter fra et proprietær format til et standardiseret format. Heldigvis benyttes der i de fleste eksisterende løsninger en mobil-app-løsning til opsamling og videresendelse af data, så en opdatering kan ske i app’en, og der er dermed gode muligheder for at fremtidssikre eksisterende produkter.

Tiltagende interesse og nye krav

Det er i år 5 år siden, Danmark besluttede at basere referencearkitekturen for opsamling af sundhedsdata hos borgeren på Continua Design Guidelines, der beskriver den tekniske implementering. En modig og fremsynet beslutning som siden er blevet fulgt af flere andre lande med de nordiske i spidsen. Således har Norge i 2014 besluttet også at basere deres referencearkitektur på Continua Design Guidelines, Sverige er i overvejelser om, hvordan det skal ske – det samme med Finland, Schweiz og Østrig, mens lande som Frankrig og Spanien har udtrykt interesse, og FN’s standardiseringsorganisation ITU har optaget design guidelines som en ITU standard. Seneste tiltag er en fælles nordisk referencearkitektur, som har været ude til kommentering i marts 2017. Denne erstatter dog ikke de nationale, men søger at ensarte arkitekturen i de nordiske lande. Denne ensretning åbner for et større marked, som for producenter af telemedicinsk udstyr er langt mere attraktiv end blot et enkelt land, og dermed er der udsigt til, at der vil komme flere nye produkter, som er interoperable. En vigtig parameter i den sammenhæng er, at det med opgradering af interoperabilitets-standarderne i standardkataloget hos Sundhedsdatastyrelsen bliver et krav, at der i kommende udbud på telemedicinske produkter skal indgå interoperabilitet og overholdelsen af standarderne som en parameter.