Udveksling af informationer via åbne snitflader er en naturlig del af hverdagen i mange brancher, og informationsudveksling er et fundamentet for forbedringer af både services og produkter. Alligevel er der stadig mange datasiloer, hvor dataudveksling kun kan ske gennem en proprietær snitflade. Men i sundhedsvæsenet er det på vej til at blive ændret.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det er muligt at købe og sælge hus, blive skilt, købe varer og serviceydelser med brug af betalingskort og se egne sundhedsoplysninger. Men det er ikke alle systemer, hvor dataudvekslingen foregår lige enkelt. Det er svært at forestille sig at skulle have forskellige betalingskort til forskellige butikker eller at skulle have et dedikeret tv til hver enkelt tv-kanal. Det har standardiseringen heldigvis forhindret. Situationen er ikke desto mindre stadig gældende i brancher, hvor standardisering og interoperabilitet ikke er slået igennem – endnu. En af disse brancher er sundhedsvæsenet. Man er dog kommet langt med integrationen af data og standardisering af snitflader mellem forskellige IT-systemer, men med plads til forbedring, særligt i forhold til de producentspecifikke systemer.

Er der kun behov for få snitflader og nogle få integrationer, kan det være overkommeligt at tilpasse systemerne fra gang til gang, ligesom der også i nogle tilfælde kan være andre hensyn så som behov for særlig høj sikkerhed eller hastighed.

Ved løsninger, hvor der er mange datakilder, og hvor udstyret til datagenerering eller opsamling jævnligt udskiftes, eller hvor brugerne skal have mulighed for at kunne købe eget udstyr (også kaldet Bring Your Own Device (BYOD)), er det en åbenlys fordel, at der ikke skal laves tilpasninger af snitflader og systemer, hver gang et udstyr skiftes. Sundhedsområdet er et godt eksempel på, hvordan datagenerering og opsamling er steget markant over de senere år i takt med, at mængden af sensorer til måling og opsamling af vægt, blodtryk, puls, aktivitetsniveau mm. er vokset voldsomt, og det er blevet almindeligt at monitorere sig selv og indsamle data. En udvikling der forventeligt vil fortsætte med udbredelsen af telemedicin og telesundhed.

Telemedicinsk udstyr

Telemedicin omfatter fjernmonitorering og måling af forskellige parametre ved hjælp af både fitnessudstyr og medicinsk udstyr. De opsamlede data overføres til elektroniske sundhedssystemer og patientjournalsystemer gennem forskellige enheder til sikring af datatransporten. Data transporteres og beriges typisk i flere led, inden de lagres i en database.

Med etablering af strategien for udbredelse af telemedicin satte den daværende regering gang i en rejse, som i 2012 førte til udgivelsen af den første nationale referencearkitektur for opsamling af helbredsdata hos borgeren. Den danske reference arkitektur var – ligesom de efterfølgende referencearkitekturer i Norge (2014) og Sverige (under udarbejdelse) – baseret på Continua Design Guidelines.

Continua

Continua er et varemærke under Personal Connected Health Alliance, som også udvikler vejledningen Continua Design Guidelines (CDG). CDG bygger på internationale standarder, som IEEE 11073 Personal Health Device (PHD), Integrating the Healthcare Enterprise (IHE) PCD-01 og Health Level 7 (HL7) Personal Health Monitoring Report. CDG beskriver, hvordan de internationale standarder skal implementeres på forskellige snitflader for at opnå overensstemmelse med CDG og dermed opnå mulighed for en Continua-certificering. Continua-mærket på et produkt indikerer dermed, at produktet er Continua-certificeret.

Figur 1. Snitflader i Continua Design Guidelines

Continua Design Guidelines er optaget som ITU-T standard H.810.

Continua Design Guidelines (CDG) definerer de interoperable snitflader, der muliggør en sikker udveksling af data mellem sensorer og systemer, og er det eneste internationale tiltag til etablering af en sikker end-to-end rammeværk for personlig forbundet sundhed med åbne standarder.

Som det fremgår af figur 1, benyttes forskellige standarder på de forskellige snitflader, da behovet for data og metadata er forskellig, ligesom også behovet for databeskyttelse er forskelligt. I snitfladen Personal Health Devices (PHD) er snitfladens omdrejningspunkt IEEE 11073 standardfamilien for udveksling af data mellem sensoren og en opsamlingsenhed. I service interfacet er omdrejningspunktet Integration Healthcare Enterprise (IHE) PCD-01 for udveksling af data mellem opsamlingsenheden og de services, som skal modtage data. I den sidste snitflade Health Information Service (HIS) er det den HL7-baserede PHMR, der er omdrejningspunktet for dataudvekslingen op mod sundheds- og patientjournalsystemerne. Den samlede sikkerhed i systemet udgøres af en kombination af sikkerhedsmekanismerne i de enkelte standarder og de sikkerhedsmekanismer, der er indbygget i de underliggende kommunikationsteknologier (BT, BTLE, ZigBee og NFC).

Markedsudviklingen

Som seneste trin i rejsen til reel udbredelse af telemedicin er der blevet udarbejdet en fælles nordisk referencearkitektur, som danner den fælles overbygning på de nationale referencearkitekturer i de nordiske lande. Dertil kommer, at et nationalt udbud på telemedicinsk udstyr er på vej, hvilket forhåbentlig kan blive startskuddet til etablering af et reelt marked for interoperabelt udstyr i Danmark, og med infrastrukturer, der er sammenlignelige, vil det på sigt kunne lede til et reelt nordisk marked.