Godt flow i dansk måleteknologi
FORCE Technology hjælper Siemens Flow Instruments med at udvikle flowmålere til en række forskellige væsker som bl.a. vand, olie - og øl!
Vand er en kostbar ressource, så det er vigtigt at kunne måle rigtigt.
Rådgivning og typeprøvning i Danmark
FORCE Technology har igennem mange år hjulpet Siemens med udviklingen af flowmålere og typeprøvning.”Det er af stor betydning for os, at vi kan benytte et dansk laboratorium, når vi udvikler og typeprøver vore målere – en hurtig reaktionstid er meget vigtig. Samtidig er det kostbart at flytte både personale og målere, hvis vi bruger en udenlandsk samarbejdspartner”, siger Gert Jørgensen fra Siemens Flow Instruments.
”FORCE Technologys internationale renommé, bl.a. i kraft af OIML-samarbejdet, er helt afgørende for Siemens; det gælder ikke mindst, når vi taler med kunder uden for Europas grænser. Samarbejdet med FORCE Technology giver os sikkerhed for altid at have den nyeste viden til rådighed for vores næste kundeløsning”, slutter Gert Jørgensen.
