Et Innovationstjek satte Handi Life Sport i gang med en innovationsproces, der har ført til en fordobling af virksomhedens indtjening.

For 30 år siden etablerede Jens og Kirsten Bromann virksomheden Handi Life Sport, der sælger bolde primært målrettet mennesker med handicap. I dag er virksomheden verdensførende eksportør  af bocciabolde og lydbolde. I forbindelse med et årsmøde i Dansk Industri mødte Handi Life Sport en InnovationsAgent fra FORCE Technology. 

”Vi syntes med det samme, det lød spændende med en kortlægning af virksomhedens innovationspotentiale. Vi var allerede i gang med overvejelser om, at der skulle ske noget nyt, hvis vi skulle følge med efterspørgslen og fastholde vores position foran konkurrenterne”, fortæller Jens Bromann. 

For InnovationsAgenten stod det hurtigt klart, at Handi Life Sport ikke ønskede at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor var udfordringen at skabe en mere effektiv produktion med prisrigtige produkter. ”InnovationsAgenten konkluderede, at der var brug for at afklare, hvordan vi kunne omlægge fra håndværk til industri. Samtidig hørte vi om muligheden for at få tilskud fra EU til at få undersøgt dette. InnovationsAgenten hjalp med at skrive en ansøgning, som vi vandt”, fortæller Jens Bromann. 

Siden InnovationsAgentens vejledning tilbage i 2015 har vi haft en fordobling af omsætningen.  Jens Bromann / Handi Life Sport

Den rådgivende ingeniørvirksomhed HETECH anbefalede en produktionsomlægning og på den baggrund valgte Jens og Kirsten Bromann at investere 1 mio. kr. i nye moderne maskiner. Omlægningen betyder, at Handi Life Sport nu producerer tre gange så meget som tidligere og har udvidet antallet af medarbejdere en smule. 

”Siden InnovationsAgentens vejledning tilbage i 2015 har vi haft en fordobling af omsætningen. Vi startede for 30 år siden med at sælge 1.800 bolde om året. I dag sælger vi små 100.000 bolde om året. Den rejse vi har været igennem de sidste par år kan i høj grad tilskrives den rådgivning, vi fik fra InnovationsAgent-ordningen”, fortæller Jens Bromann.

Casen er bragt i "Performanceregnskab for GTS-net 2017" 

 

Handi Life bolde produktion innovation udvikling innovationsagenter
Jens Bromann og Kirsten Irgens Bromann i produktionshallen hos Handi Life Sport.