Linde Werdelin
En nøjagtig og pålidelig dykkercomputer er afgørende for sikkerheden. Det har Linde Werdelin gjort en global forretning ud af.
Sportsure og computere i topklasse
Linde Werdelin udvikler og designer sportsure og computere i topklasse, herunder en dykkercomputer og instrumenter til bjergbestigning og skisport. Det stiller store krav til sikkerheden, nøjagtigheden og kvaliteten af produkterne. Det er derfor en nøgleparameter, at produkterne kan certificeres efter de høje standarder, der gælder.Virksomheden har samarbejdet med FORCE Technology om et større test- og prøvningsforløb af deres nyeste dykkercomputer. FORCE Technology bidrog blandt andet med assistance til gennemførsel af en række tests af prototyper.
FORCE Technology udførte tests
Testene sikrer, at det endelige produkt opfylder alle gældende krav og kan certificeres efter de vigtigste standarder. FORCE Technology udførte blandt andet EMC test, termiske og mekaniske test, tæthedstest samt tryktest, hvor korrekt funktion af dykkeruret verificeres ved simuleret havdybde på ned til 330 meter.Samarbejdet med DELTA (FORCE Technology, red.) har været vigtigt for vores produktudvikling. Det sikrer især, at vores produkt opfylder de nødvendige standarder. Det har bestemt været en fordel, at DELTA (FORCE Technology, red.) har kunnet tilbyde en samlet pakke af test og prøvningsydelser. Dertil kommer, at DELTA (FORCE Technology, red.) har bidraget med professionel sparring i udviklingsforløbet.Neel Heitmann Jansen, Product Coordinator / Linde Werdelin