Selv de mindste justeringer kan være afgørende, når det handler om at vinde medaljer til OL i Rio 2016. Derfor har Team Danmark testet vindmodstanden for banecykling, samt vind- og vandmodstanden for robåde og kajakker i vores faciliteter.

På elitesportsniveau er det ofte kun centisekunder og centimeter der adskiller vinderen fra andenpladsen. Atleternes indsats udgør 99, 9 % af konkurrencen, men de ændringer, Team Danmark og FORCE Technology anbefaler gennem tests, kan gøre den lille forskel mellem en fjerdeplads og en medaljeplacering.

“Når de små ændringer, vi anbefaler, skal implementeres, optager det ikke noget af atleternes tid. Det er ikke en stor ændring for atleten at anvende en anden dragt eller at få behandlet hans båd med en anden voks – men resultaterne kan ændres markant ,” forklarer Andreas Top Adler, Præstationsanalytiker hos Team Danmark.

En rekordsættende hjelm

Banecykelryttere kører med hastigheder op til 65km/t. Derfor er den store vindmodstand, de møder, en af deres største udfordringer. Denne kan blandt andet reduceres ved at ændre aerodynamikken i atletens holdning, når han sidder på cyklen samt hans påklædning i form af tøj og hjelm.
 
Team Danmark testede alle markedets hjelme i vores vindtunnel. Testen blev udført ved, at atleten sad placeret på cyklen i den eksakt samme position som på banen, alt imens han blev udsat for vindhastigheder op til 65 km/t. Cyklen var forbundet til en kraftmåler, som målte vindmodstanden af cykel med rytter. Denne test blev gentaget med de forskellige hjelme:

 “Når det handler om at vælge den rigtige hjelm, er komfort ikke et parameter. Atleterne har kun hjelmen på i omkring 4 minutter(cirka tid på 4000m distance), derfor er ventilation og kølende elementer unødvendige. Vi fokuserer 100 % på fart,” siger Andreas Top Adler.

Den udvalgte hjelm blev efterfølgende anvendt af landsholdet for banecykelhold til det europæiske mesterskab, hvor de satte ny dansk rekord med 2 sekunder.

Ingen flagrende hår

Rosporten, samt kano og kajak udfordres ligeledes af vindmodstanden. Derfor udførte Team Danmark vindtunneltests, som kunne afsløre, hvorvidt materialet af atleternes påklædning, frisurer eller hovedbeklædning kunne ændre vindmodstanden.  Disse tests blev udført ved at placere en dukke i en kajak i en vindtunnel.

Teamet undersøgte, hvordan atletens kropskontur påvirkede vindmodstanden. Dette bekræftede antagelsen om, at atleten bør bære stramt tøj og undgå flagrende frisurer, hvis de bedste resultater skal opnås: 

“Vi fandt også ud af, at det gør en forskel, om atleten har en kasket på. Testen viste, at dette kunne påvirke resultaterne med en tiendedel sekund. Dette lyder måske ikke af meget, men når du ror 5 meter i sekundet, kan det gøre en forskel på en halv meter, hvilket kan være afgørende i en konkurrence, hvor vinderen ofte findes ved hjælp af målfoto, ” forklarer Andreas.

Friktionstest i slæbetanken

De olympiske ro-, kajak-, kano- og sejlsportshold udfordres også af vandmodstand. Derfor handler det om at generere så lidt friktion som muligt mellem båd og vand. Team Danmark testede derfor forskellige overfladebehandlinger af bådene som eksempelvis voks og afvaskningsmetoder.

Forsøgene blev udført ved at behandle en singlesculler med forskellige typer voks og derefter trække den gennem vores slæbetank med samme hastigheder, som opnås ved konkurrencerne.

Resultaterne viste, at ro/kajakholdene ville kunne opnå bedre resultater ved at anvende en anden overfladebehandlingsmetode end hidtidig. Selvom den nye metode endnu ikke er blevet afprøvet i en konkurrence, er Andreas sikker på, at den vil bære frugt: “Testen er så valid, at vi er overbeviste om, at den vil have en positiv effekt på vores resultater,” siger han.

Små detaljer kan give medaljer

Andreas har været yderst tilfreds med hele samarbejdet: “FORCE Technologys testfaciliteter kan anvendes til at fange de bitte små detaljer, hvilket ikke er noget, vi finder andre steder i Danmark.

"Deres kompetente medarbejdere har også været i stand til at sætte sig ind i et eliteidræts forbunds problematikker. Kombinationen af et set-up af høj kvalitet og kompetente ingeniører har været yderst effektiv", siger Andreas og fortsætter:

“Jeg er overbevist om, at testresultaterne vil gøre en forskel i forhold til vores præstation til OL. Vi ville være meget tilfredse, hvis ændringerne gav en ekstra medalje, og hvis den er lavet af guld, gør det bestemt heller ikke noget”.

Besøg Team Danmark 

Photo credit: Danmarks Cykle Union

Test af cykelhjelme i vindtunnelen
Test af vindmodstand på kajak
Test af vandmodstand på singlesculler