Med en energimærkning får du synliggjort dit energiforbrug, og du får forslag til, hvor du kan spare på energiudgifterne.

Hvorfor er det en god idé for dig at energimærke din bygning? Først og fremmest er energimærkning lovpligtig, ud fra et ønske om at minimere energiforbruget såvel lokalt som globalt.  

Men lige så vigtigt er det, at du med en energimærkning får en oversigt over potentielle energiforbedringer af din bygning. Hos FORCE Technology lægger vores energikonsulenter vægt på at rådgive dig gennem hele forløbet, lige fra udarbejdelse af energimærke til gennemførelse af besparelsesforslag.

Få energiforbrug og forbedringer synliggjort

Et energimærke synliggør din bygnings energiforbrug, uafhængigt af brugernes adfærd og bruges generelt som varedeklaration, når bygningen skal sælges eller udlejes. Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet – i modsætning til det faktiske forbrug, som er afhængigt af både vejret, og de vaner bygningens brugere har. 

Energimærkningen giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, og hvor store besparelser der kan opnås på el og varmeregningen. 

Ved at reducere energiforbruget er der naturligt nok også en reduktion i CO2 udledningen, men der er også en økonomisk gevinst. Ved lavere forbrug er der naturligt nok færre kroner og øre, som skal betales til leverandøren.

Besigtigelse forud for energimærket

Vi sender altid en erfaren energikonsulent ud til besigtigelse af din ejendom. Vores konsulenter definerer bygningen og definerer hvilke energitiltag, der kan gennemføres. Konsulenten former bygningen i 3D med varmeanlæg, ventilationsanlæg, og bygningen roteres i forhold til verdenshjørnerne, så alle parametre såsom solindfald og skygger er med i beregningen. 

Det er typisk lettere at vurdere, om bygningens orientering i forhold til solen og f.eks. vedvarende energi kan komme på tale, når man ser bygningen på tegningsmaterialet. Omvendt kan det ved besøget på ejendommen vise sig, at vedvarende energi ikke er en mulighed – f.eks. hvis en højere nabobygning skygger.

Hvordan håndterer du forslag til besparelser?

Som bygningsejer kan det være svært at vide, hvad der er mest hensigtsmæssigt at starte med, eller hvor stor investeringen vil være. Derfor bliver energimærket ofte ikke brugt optimalt, og har fået det ry, at man blot har brug for selve stemplet. Vores konsulenter har dyb indsigt i tekniske anlæg og kan hjælpe dig med at optimere din bygning fra A-Å. 

Hvordan håndterer du besparelsesforslag?:

  • Skal du isolere med 100 mm eller 300 mm, og hvad koster det? 
  • Er det bedre at investere i nye vinduer? 
  • Måske er der mulighed for at genvinde varmen i luften ved et genvindingsanlæg?
  • Hvor stort et beløb vil du investere og i hvilken rækkefølge?
  • Hvornår er investeringen tjent hjem igen? 
Disse spørgsmål kan FORCE Technologys energikonsulenter rådgive om, når du har fået din energimærkningsrapport.

Energistyring

I forlængelse af en energimærkning tilbyder vi energistyring af din ejendom. For at tilfredsstille dette behov tilbydes produktet EnergyKey, som vi er forhandlere af. Læs mere om energistyring, og hvordan vi kan hjælpe dig.

Kontakt os, hvis du vil have overblik og dit energiforbrug og få forslag til hvor du kan spare på energien.

FAQ