Produktion i Danmark var et fælles projekt mellem Teknologisk Institut og FORCE Technology. Målet var at styrke danske produktionsvirksomheders beskæftigelse, produktivitet og konkurrenceevne.

Produktion i Danmark er nu afsluttet

Projektet Produktion i Danmark er nu afsluttet. Projektet løb i perioden 2013-2015 og var en del af en resultatkontakt mellem FORCE Technology, Teknologisk Institut og Styrelsen for Forskning og Innovation.

Gennem de seks forskellige temaer, har vi samlet mere end 700 danske virksomheder, som har deltaget i projektet på forskellige niveauer, fra workshops til demonstrationsprojekter.

I publikationen ”Mod en styrket produktion i Danmark” herunder kan du læse om 17 forskellige virksomheder, som alle deltog i Produktion i Danmark og hvad forløbet har betydet for dem.

Vi giver danske produktionsvirksomheder en unik mulighed for at udvikle og optimere deres produktion via en-til-en sparring samt et skræddersyet forløb for den enkelte virksomhed. Projektet løb til 2016 og er nu afsluttet.

Optimering og udvikling

Produktion i Danmark giver dig mulighed for at optimere og udvikle din produktion gennem viden om nye produktionsteknologier og udviklingsforløb. Samarbejdet tager udgangspunkt i din virksomheds reelle udfordringer og bygger på at skabe konkrete løsninger i jeres produktion. Det sker gennem innovationsforløb, seminarer, Open Labs og udenlandsophold, alt efter jeres behov. 

FORCE Technology og Teknologisk Institut stiller teknologier og ekspertise til rådighed under forløbet. Det sikrer dig faglig sparring og adgang til de nyeste teknologier. 

Samarbejde og teknologiudvikling med udgangspunkt i din virksomhed

Et samarbejde med FORCE Technology eller Teknologisk Institut vil være bygget op som et netværk af virksomheder inden for dit fagområde. Forløbet tager afsæt i din virksomhed og jeres problemstillinger, og netværket vil bidrage med sparring og videndeling. Som repræsentant for din virksomhed er du til gengæld forpligtet til at dele erfaringer med de andre i netværket. 

Det kan være vanskeligt at gennemskue muligheder og potentialer i den enkelte virksomhed, og man ser ofte, at innovation og vækst blomstrer ved samarbejde og videndeling. Produktion i Danmark tilbyder rammerne for at skabe vækst i din produktionsvirksomhed gennem samarbejde og teknologiudvikling.