Elektroniske produkters compliance
Introduktion til EMC
Info
- Duration
- 1 dag
- Language
- Danish
0,- DKK
Bliv skarp på EMC – og forstå, hvordan du forebygger fejl, består tests og sikrer CE‑mærkning første gang
Dette kursus giver dig en praktisk og anvendelsesorienteret introduktion til elektromagnetisk kompatibilitet (EMC), så du kan arbejde mere sikkert med design, test og compliance.
Du får en grundlæggende forståelse af centrale EMC-begreber og af, hvordan EMC-problemer kan opstå i udvikling og test. Kurset giver dig et bedre udgangspunkt for at identificere mulige problemområder, stille relevante spørgsmål og indgå i dialogen om løsninger. Kurset er udviklet med fokus på praksis og virkelige problemstillinger for dig, der er ny i EMC. Du får en grundlæggende forståelse af EMC, så du bedre kan indgå i dialog og samarbejde med kolleger, testlaboratorier og myndigheder om dit produkts EMC-forhold. Få kendskab til EMC – og bliv en stærkere teknisk sparringspartner
EMC bliver ofte først synligt, når noget går galt – i test eller i drift. På dette kursus lærer du at forstå mekanismerne bag elektromagnetisk interferens (EMI), så du kan være på forkant og tage bedre tekniske beslutninger.
Mød din underviser
Morten Sørensen har mange års erfaring med EMC fra både industri, universitetsverdenen og test- og rådgivningsmiljøet. Han har arbejdet praktisk med EMC i produktudvikling hos B&O, undervist studerende i EMC på universitets og arbejder i dag som Senior Specialist i EMC hos Force Technology.
Hans faglige arbejde spænder bredt over EMC, antenner, bølgeudbredelse og praktisk fejlfinding. Undervisningen tager derfor udgangspunkt i både den teoretiske forståelse og de konkrete problemstillinger, man møder i udvikling, test og godkendelse af elektronikprodukter.
