Kurser i svejseteknologi IWT
Svejsetekniker (IWT) - Svejseprocesser og udstyr (IWT.1)
Info
- Language
- Danish
72.800,- DKK
Modul 1 i uddannelsen til svejsetekniker: Lær at vælge svejseprocesser, udstyr og metoder, så du sikrer kvalitet, effektiv produktion og korrekt udførelse.
Svejsetekniker (IWT) modul 1
Svejseprocesser og udstyr er det første modul i IWT-uddannelsen med fokus på svejseprocesser, udstyr og praktisk anvendelse i industrielle svejseopgaver.
Du opnår en solid og praksisnær forståelse for valg, anvendelse og kontrol af svejseprocesser, så du kan sikre kvalitet, produktivitet og korrekt udførelse i svejsearbejdet.
Målgruppe
Modulet er målrettet faglærte med teknisk baggrund inden for jern- og metalindustrien, som arbejder med svejsning, produktion eller teknisk kvalitet.Typiske deltagere er:
• maskinteknikere
• personer med anden relevant uddannelse på EQF-niveau 5
Yderligere adgangskrav:
• dokumenteret praktisk erfaring med svejseprocesserne 111, 131, 135, 136, 141 og 311
• kursusbevis for §17-kursus
Hvad kan du forvente / dit udbytte
Du opnår et solidt fagligt grundlag for at arbejde professionelt med valg og anvendelse af svejseprocesser og udstyr.
Du lærer at:
• vælge den teknisk bedst egnede svejsemetode ud fra kvalitet, materiale og økonomi
• vælge korrekt udstyr og tilsatsmaterialer til konkrete opgaver
• forstå og anvende svejsesymboler, mål og tolerancer
• planlægge og udføre korrekt fugetildannelse
• forstå og arbejde med svejseprocedurespecifikationer (WPS)
• registrere og dokumentere svejsedata i forbindelse med procedureprøvning
• arbejde sikkert og miljømæssigt korrekt med svejseprocesser
Du bliver i stand til at omsætte krav fra tegninger og standarder til korrekt udført svejsearbejde.
Hvad får din arbejdsplads
Virksomheden får en medarbejder, der kan sikre korrekt procesvalg og høj kvalitet i produktionen:
• bedre beslutningsgrundlag ved valg af svejsemetoder og udstyr • reduceret risiko for fejl og omarbejde • bedre overholdelse af krav i specifikationer og standarder • mere effektiv produktion og ressourceudnyttelse • styrket dokumentation og sporbarhed i svejseprocesser
Hvad siger andre kursister
"Jeg fik mest udbytte af de svejseprocesser, jeg ikke kendte så meget til i forvejen. Jeg har også fået mere dybdegående kendskab til de kendte svejseprocesser."
Kursets indhold og forløb
Modulet kombinerer teori og praksis med fokus på realistiske produktions- og svejseopgaver.
Du arbejder blandt andet med:
• lysbuesvejseprocesser med og uden beskyttelsesgas, herunder MMA, MIG/MAG, TIG, rørtråd og pulversvejsning
• valg af svejseprocesser, udstyr og tilsatsmaterialer
• fugeformer, svejsesymboler, mål og tolerancer
• termisk og mekanisk fugetildannelse
• andre svejseprocesser som modstandssvejsning, lasersvejsning og lodning
• registrering af svejsedata ved svejseprocedureprøvning efter EN ISO 156xx
• miljø, arbejdssikkerhed og arbejdsforhold ved svejsning
• vedligeholdelse af svejseudstyr
Undervisningen tager udgangspunkt i standarder og praktiske cases, så du kan anvende din viden direkte i produktionen.
Forudsætninger / niveau
Dette er et ekspertmodul og ikke for begyndere.
Det forventes, at du:
• har en teknisk uddannelse på minimum tekniker-niveau/EQF-niveau 5
• har praktisk erfaring med svejseprocesser
• opfylder de specifikke adgangskrav kan fremvise kursusbevis fra et §17-kursus
Mød din underviser
Undervisningen gennemføres af specialister med indgående erfaring inden for svejseprocesser, udstyr og industriel produktion.
Eksamen
FORCE Certification A/S er autoriseret af IIW (International Institute of Welding) og EWF (European Welding Federation) som Authorised Nominated Body, ANB og tilbyder eksamen efter modulet.
Se også relaterede kurser
Se øvrige moduler i IWT-uddannelsen samt specialkurser inden for svejseteknologi, materialer og kvalitetsstyring.
Tilpas kurset til jeres organisation
Dette kursus kan tilpasses, så deltagerne arbejder med jeres systemer, data og konkrete udfordringer fra jeres organisation. Planlæg et skræddersyet kursus for jeres team
