Analyse og kontrol af teknisk vand
Vi tilbyder analyse af teknisk vand med henblik på optimering af drift og levetid for dit anlæg - og dokumentation for vandkvaliteten i dit anlæg
Analyse og kontrol af tekniske vandkvaliteter
Vand i tekniske anlæg som kedelanlæg, cirkulationssystemer og produktionsanlæg og dermed ”tekniske” vandtyper som fødevand, spædevand, cirkulationsvand, kondensater eller kølevand, skal overholde en række kvalitetskrav afhængigt af aktuel anlægs- og vandtype.
Hvis vandkvaliteten ikke er i orden, risikerer du problemer som øget korrosion, belægningsdannelse og overkog på dampkedler. Dette kan medføre øgede driftsudgifter, driftsforstyrrelser og beskadigelse af anlæg.
Derfor bør du, ud over din egen daglige kontrol af pH, ledningsevne og hårdhed, jævnligt få tjekket din vandkvalitet af et uafhængigt laboratorium for at sikre, at kvaliteten er i orden.
Rådgivning tilknyttet vores analyser af teknisk vand
Abonnementsordninger for anlæg med teknisk vand
1) Dokumentations- og kontrolabonnement
- Analyseomfang skræddersys af vores eksperter til de nødvendige analyser for det aktuelle anlæg
- Vi sender prøveflaskerne til dig på de aftalte terminer
- Vi analyserer og rapporterer analyserne som akkrediteret prøvning (DANAK akkreditering nr. 65)
- Ordningen kan være ren analysedokumentation, men kan også omfatte et aftalt omfang af rådgivning
2) Driftstilsyns- og kontrolabonnement
Vi tilbyder en ordning, hvor vores rutinerede teknikere på aftalte terminer besøger dit anlæg for at udføre de aftalte ydelser. Ydelserne afpasses behovet på det enkelte anlæg og kan blandt andet omfatte:
- On-site analyser af f. eks. ledningsevne, pH og ilt
- Udtagning af prøver og hurtig analyse af parametre som indhold af jern, kiselsyre og salte
- Kontrol af anlægsinstrumenter
- Service af anlægsinstrumenter, som f. eks. levering af reagenser til on-line siliciummålere
Særlige analyser af teknisk vand
Relaterede services

Analyse af brændsler og restprodukter
Prøvning af faste og flydende brændsler samt restprodukter med henblik på undersøgelse af kvalitet, egenskaber og...

Luftemissioner og emissionsmålinger
Emissionsmålinger sikrer, at virksomheder overholder myndigheders krav til måling, vurdering og dokumentation af...