FEM beregninger giver mulighed for at sikre dig en korrekt dimensioneret konstruktion, så den ikke opnår kritiske belastninger med havari til følge. 

Med Finite Element Metoden (FEM) får du beregninger og analyser af geometrisk komplicerede konstruktioner og komponenter, og du kan beregne mange forskellige problemstillinger og kombinationer af dem.

FEM – Er det noget for dig?

FEM er en numerisk beregningsmetode, som benyttes oftere og oftere til at beregne spændingerne i konstruktioner. Da konstruktioner bliver mere komplicerede med tiden, bliver det sværere at beregne efter de analytiske metoder. FEM er både alsidigt og brugbart, så snart man kommer ud over den analytiske metodes anvendelsesområde.Inden for FEM tilbyder vi forskellige typer af beregninger:
  • Beregninger af spændinger og deformationer i komplekse geometrier fra en given belastning
  • Nedsynkningen af flydende emner i væske 
  • Varmeudbredelse og temperaturændring gennem en konstruktion
  • Beregning af termiske spændinger i tykvæggede komponenter.
Vi laver FEM beregninger inden for mange forskellige segmenter heriblandt:
  • Stålkonstruktioner og stålsamlinger
  • Offshore industrien
  • Lagertanke
  • Kraftværker
  • Maskiner og maskinelementer
  • Vindmøller
  • Trykbeholdere og tanke.
Hvis du har beregningsproblemer, som ikke er nævnt, er du velkommen til at kontakte os, og vi kan vurdere din problemstilling og give tilbud på en FEM beregning.

Eksempler på vores erfaring inden for FEM

Har du en konstruktion, hvor analytiske beregninger ikke længere kan løses, er FEM beregning og analyse muligvis løsningen. Med FEM kan vi beregne komplicerede konstruktioner, og finde spændinger, tøjninger, og udbøjninger. På denne måde kan du sikre dig, at konstruktionen lever op til gældende krav og normer, og derved ikke ender i et havari.

Du kan også bruge FEM til at beregne spændingerne fra en udmattelseslast tæt på en svejst samling. Ud fra denne spænding kan du få estimeret svejsesamlingens levetid i henhold til udmattelse. 

Hvis du har en fejl i en svejsning, kan du benytte FEM til at bestemme de spændinger, som indfinder sig lige omkring fejlen. Disse spændinger kan du få vurderet med en brudmekanisk beregning  af fejlen, og du kan herfra få vurderet om din fejl er kritisk med henblik på restlevetid og sprødbrud.

Vi har erfaring med vurdering af levetiden på komponenter, som er udsat for store temperaturudsving med termiske spændinger til følge. Her kan du benytte FEM analyser til at bestemme de termiske spændinger i en komponent, hvor spændingerne her fra kan benyttes til at estimere levetiden af komponenten.

Til både styrkeberegning, udmattelse, brudmekanisk beregning og termisk belastede komponenter benytter vi gældende standarder som vil sikre, at din konstruktion lever op til gældende love og krav, og som vil give dig en sikkerhed mod et havari, som du ikke havde forventet.

Kontakt os for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig med at dimensionere din konstruktion korrekt.