Kalibrering af flowmålere udføres akkrediteret i FORCE Technology. Kalibrering af flowmålere sikrer dig, at du kan dokumentere fejlvisningen og sikre korrekt udmåling.

Kalibrering af flow minimerer fejl i målinger

Kalibrering af flowmålere giver dig mulighed for at kontrollere og optimere dine målere, så usikkerheden mellem det sande målte og det aflæste bliver så lille som mulig. Dermed bliver risikoen for fejl i målinger minimeret.

Du kan som kunde i FORCE Technology få gavn af vores brede ekspertise inden for kalibrering af flow. Vi tilbyder akkrediteret kalibrering og en lang række tekniske ydelser inden for flow på områderne:

  • væskeflow inden for proces, vand, varme og køling
  • væskeflow med andre væsker end vand, herunder olie, benzin og diesel
  • gasflow.

Kalibrering af flowmålere, rådgivning og relaterede services i FORCE Technology kan i de fleste tilfælde tilpasses dine behov. Vi gennemfører både kalibrering på egne faciliteter og kalibrering on site på jeres lokationer.

Kalibrering af proces, vand- og varemenergimålere

FORCE Technology tilbyder kalibrering og flowtekniske undersøgelser af proces-, vand-, varmeenergi- og kølemålere til såvel legal som procesmæssig sammenhæng.

Foruden standard og tilpassede kalibreringsydelser og rådgivning, inkluderer vores services på området bl.a.:

  • stikprøvekontrol
  • assistance til tolkning af lovgivningen på området
  • landsdækkende service med kort leveringstid
  • kontrol af ventiler og andre komponenter i rørsystemer

Endvidere tilbyder vi typeprøvning af alle typer flowmålere, herunder vand- og energimålere.

Kalibrering af flow med andre væsker end vand

Kalibrering af flow med andre væsker end vand omfatter kalibrering, verifikation  og rådgivning om flowmåling med målere og målesystemer til andre væsker end vand, herunder olie, benzin og diesel.

På vores kalibreringsfaciliteter kan du få kalibreret med medier som f.eks. smøreolie, kemiske væsker, mælk, sprit, lud og alle typer olieprodukter. Desuden kan vi kalibrere målere til mange forskellige formål, f.eks.:

  • råoliemålere, der sidder i offshore- eller onshore anlæg
  • smøreoliemålere
  • benzin- og dieselmålere i på tankstationer
  • målere på olietankbiler, mælketankbiler og tankskibe
  • rampemålere på depoter og raffinaderier
  • kryogene målere.

Endvidere hjælper vi med usikkerhedsberegninger og –budgetter samt teknisk audit af målesystemer og kravene til disse.

Kalibrering af gasflow

Kalibrering af gasflow omfatter lavtrykskalibrering og højtrykskalibrering af gasflowmålere.

Kalibrering af gasflow i FORCE Technology bliver i så høj grad, det er muligt, tilpasset dine behov. Vi tilbyder:

  • stikprøve- og modtagekontrol partier
  • kalibrering inden for 5 uger fra modtagelse af måleren
  • stor fleksibilitet i forhold til tidspunkt for kalibrering
  • kalibrering på aftalte tidspunkter med besøgsmulighed og kalibrering i slots uden kundebesøg.

Højtrykskalibrering af gasmålere bliver gennemført på vores nye højtryksfacilitet, der er er opbygget som en lukket loop med et lavt tryktab og er den eneste af sin slags i verden. Du kan læse mere om højtrykskalibrering her.

Kalibrering af højeste standard

Som kunde i FORCE Technology er du sikret høj kvalitet i kalibreringsopgaver gennem vores stab af medarbejdere med en bred ekspertviden og mangeårig erfaring. Din kalibrering bliver håndteret af specialister, der vedligeholder deres viden om kalibrering og flowmålere ved at:

  • deltage i nationale og internationale forskningsprojekter
  • deltage i nationalt og internationalt standardiseringsarbejde
  • drive og bidrage til erfa-grupper i forskellige områder inden for flow.

Da FORCE Technology er udpeget som Nationalt Metrologiinstitut, deltager vores medarbejdere i komitéer og udvalg både nationalt og internationalt for at følge med i udviklingen og sikre, at dine og andre kunders behov for akkrediteret kalibrering bliver opfyldt.

FORCE Technology er teknisk rådgiver for både industri og myndigheder i forhold til almen måleteknik og lovgivning på området. FORCE Technology er desuden del af det danske "Centre of excellence" for flowmåling, Flowcenter Danmark.

Dermed er du som kunde sikret nyeste og højeste viden inden for kalibrering af dine flowmålere.

Kontakt os for bestilling af kalibrering af flowmålere eller for at høre mere om vores flowkalibreringsservices.

FAQ