Specialdesignet ultralydskanner til hurtig indsats i forbindelse med detektering af svejsefejl ved tube-to-tube sheet svejsninger.

Systemet kan bruges ved såvel nye varmevekslere som ved varmevekslere, der allerede er i service.

Det specialudviklede skanningsystem fungerer med traditionel ultralydteknik og giver detaljeret information om svejsningernes kvalitet, dvs. detektering af eventuelle svejsefejl. Ved en tube-to-tube undersøgelse detekteres eksempelvis følgende fejltyper:

  • Rodfejl
  • Bindingsfejl
  • Indeslutninger
  • Poresamlinger
  • Bestemmelse af benlængde.
Typisk vil der kunne gennemføres inspektion af mellem 650-750 svejsninger pr. dag. Vi udfører on-site rapportering med angivelse af positionen af indikationer. Herved kan eventuelle reparationer udføres med det samme, og svejsningen kan derefter undersøges efter reparation.

Tube-to-tube sheet skanningsystemet bygger på FORCE Technologys anerkendte P-scan system.

Læs mere om NDT på tube-to-tube sheet svejsninger her