Det er vigtigt, at dit trykbærende udstyr opfylder alle gældende krav, så det er sikkert for personalet at anvende det, og så omgivelserne ikke lider skade.

Regulering af sikkerheden på trykbærende udstyr 

Trykbærende udstyr betragtes som et farligt teknisk hjælpemiddel, hvor sikkerheden er betinget af: 
  • Indretning - konstruktion og fremstilling
  • Opstilling, pasning og vedligeholdelse 
  • Sikkerheds- og kontroludstyr
  • Den fysiske tilstand (forsvarlig stand)
  • Kontrol - overensstemmelsesvurdering, inspektion og periodiske/andre undersøgelser mm.
som kan godtgøre, at udstyret er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at anvende.

Farligheden med trykbærende udstyr er hovedsageligt begrundet i den indesluttede energi. F.eks. arbejder dampkedler ved overtryk, hvilket resulterer i, at vandet i kedlen er overhedet. En frigørelse af overhedet vand – gennem lækage og sprængning – kan være dødelig for de personer, som opholder sig i kedelrummet. Endnu værre er det, hvis kedelbeholderen sprænger dele af sig, hvilket kan forårsage yderligere dødsfald og store skader på omgivelserne.   

En række af de skader, der kan forekomme på trykbærende udstyr, kan f.eks. henføres til:
  • Uhensigtsmæssig konstruktion og fremstilling – nyt samt ombygning og reparation
  • Pasning og vedligeholdelse
  • Nedbrydningsprocesser
  • Kontrol.
Især er konsekvenserne af nedbrydningsprocesser ikke altid umiddelbart synlige og heller ikke altid ligetil at vurdere for den enkelte ejer/bruger men kræver stor viden og erfaring i bedømmelsen heraf.

Set ud fra et sikkerheds- og sundhedsmæssigt tillige med et juridisk synspunkt er det derfor vigtigt, at fabrikanter, ejere og brugere til stadighed er bekendt med kravene til deres trykbærende udstyr. Dette gælder både for nyt og allerede ibrugtaget trykbærende udstyr. 

Krav og regler for dit trykbærende udstyr 

Arbejdstilsynet er i dag øverste myndighed for trykbærende udstyr i Danmark. Alt trykbærende udstyr, som indeholder eller kan udvikle et tryk, der overstiger 0,5 bar overtryk eller transportabelt trykbærende udstyr, er underlagt særlige krav til konstruktion og fremstilling, inden de tages i brug første gang samt ved ombygning og reparation.

Herefter skal sådant trykbærende udstyr med passende intervaller underkastes periodiske undersøgelser/inspektion for at kunne vurdere, om anvendelse er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig. 

Som udgangspunkt er det fabrikanten eller ejer/bruger, som skal sørge for eller tilse, at kravene er opfyldt. Afhængigt af klassificeringen af udstyret ud fra farligheden (type, tryk, temperatur, volumen/nominel diameter, indhold og dermed indeholdt energi) kan kontrollen tillige kræve involvering af en uafhængigt tredje partsorgan.

Hvem kan tilse, at dit trykbærende udstyr er sikkert?

FORCE Certification A/S kan, som uafhængigt tredje partsorgan, være jer behjælpelige med at vurdere om jeres trykbærende udstyr er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, samt om krav og regler til indretning og brug er opfyldte.

Vores brede skare af medarbejdere har samlet mange årtiers erfaring med kontrol og tilsyn (inspektion) af alle typer af trykbærende udstyr ud fra til enhver tid gældende krav og regler. 
 
FORCE Certification A/S er akkrediteret inspektionsorgan , type A efter DS/EN ISO 17020, jf. DANAK Reg. Nr. 9057.

På baggrund af denne akkreditering er FORCE Certification A/S af Arbejdstilsynet udpeget som bemyndiget organ ident. nr. 0200 (PED, SPVD og TPED).

FORCE Certification A/S gennemfører opgaver som:
  • Prøvningsorgan ved indretning, ombygning og reparation  
  • Inspektionsorgan ved opstillingskontrol, periodiske undersøgelser, driftsegnethed og levetidsundersøgelser samt overensstemmelsesvurdering af kravene til drift af dampkedler uden stadig overvågning
  • Overensstemmelsesvurderinger. 
FORCE Certification A/S har udpeget en række fagansvarlige personer for specifikke typer af trykbærende udstyr , som altid kan være dig behjælpelig med konkrete spørgsmål, og hvordan du sikrer dig, at du overholder kravene til dit trykbærende udstyr. 

Baggrund for lovgivning om trykbærende udstyr

Udviklingen af trykbærende udstyr tager sit udgangspunkt i kølvandet på 1800 tallets kraftigt voksende industrialisering. Behov for damp til frembringelse af mekanisk kraft og bevægelse var grundlaget for udvikling af dampkedler til levering af energi til dampmaskiner.

Da behovet for damp i denne periode ofte oversteg evnerne til at fremstille og passe dampkedlerne og dampmaskinerne forsvarligt var man ikke forskånet for alvorlige uheld og kedelsprængninger med et stort antal dødsfald og store materielle skader og omkostninger til følge.

For at imødekomme de mange uheld og kedelsprængninger indså man tidligt nødvendigheden af særlige regler for fremstilling og anvendelse af dampkedler og dampmaskiner, således at offentligheden og brugere kunne have den fornødne tillid til udstyret og ikke blev udsat for unødige farer. Tillige indeholdt de tidlige regler ydermere juridiske forpligtigelser for ejer og bruger – man kunne med andre ord straffes, hvis ikke man fulgte reglerne.

De tidlige regler i Danmark:

  • 1832: Dampmaskiner skal besigtiges af sagkyndige
  • 1851: Lov om tilsyn med damp (-kedler,-maskiner,-skibe)
  • 1875: Arbejdstilsynets start med tilsyn af dampkedler og kontrol med ulykker
  • 1896: Lov om kedelpassere.