Vil du prøve kræfter med et barselsvikariat, hvor du kan udvide din interesse for IoT, få adgang til den nyeste teknologi og de dygtigste eksperter og designe innovative løsninger til vores kunder?

Det kan du faktisk hos os. Som ét af de 7 danske GTS-institutter har vi en finger med i forskningen og er helt fremme på teknologiudviklingen i Danmark. Og du kommer til at sidde lige midt i spændingsfeltet mellem teknologiudvikling og innovation. 

Bliv en del af en IoT-innovationshub

Du bliver en del af forretningsenheden IDSI (se beskrivelse nederst), hvor vi arbejder med alle faser af produktudvikling – fra rådgivning om ny teknologi og ide-generering til ’proof-of-concept’ og strategisk forretningsdesign. Du bliver en del af et team på 10 konsulenter, der arbejder med udvikling og validering af nye teknologier til produkter, hovedsageligt inden for IoT-området. Kunderne er både globale koncerner og opstartsvirksomheder inden for alle slags brancher. Læs mere om os her.

Vores enhed blev sat sammen for et par år siden for at dække IoT. IoT er i en rivende udvikling lige nu, og vi sidder altså lige der, hvor den nyeste viden er. At kunne anvende den viden til at skabe konkrete resultater for vores kunder – det er rigtig spændende. Morten Wagner / Afdelingschef, Servitization og forretningsmodeller

Brobygning mellem forskning og anvendt teknologi

Som designingeniør er du med til at få forskningsresultater ud i de danske virksomheder. Det indebærer, at du er i dialog med universiteter omkring forskningsprojekter, ligesom du arbejder tæt sammen med kunder omkring det konkrete udviklingsforløb. En del af din rolle er også at deltage i kommercielle udviklings-projekter – ligesom du vil deltage i salgsaktiviteter, hvor du vil være den faglige ekspert inden for design og innovation. 

Du vil ret hurtigt komme til at være med til at drive nogle af vores mindre udviklingsprojekter. Det kan både være nye innovationsprojekter og udvikling af state-of-the-art-løsninger, hvor kunden allerede har et defineret behov for IoT-løsninger, hvor du er med til at sikre, at de får den rigtige teknologi og den rigtige løsning. 

Du hjælper således vores kunder med at: 

  • rådgive om ny teknologi til teknisk produktudvikling
  • validere deres idé og koncept og få design og teknologi til at mødes
  • oversætte indsigter fra virksomhedsanalyser, brugerundersøgelser og kontekststudier til konkrete krav til et teknologisk IoT-produkt.

Designer/designingeniør med interesse for IoT

Du trives godt i en rolle, hvor du både kan arbejde hands-on og dykke ned i de tekniske detaljer, samtidig med at du arbejder tæt sammen med og skaber relationer til såvel dybdeeksperter som kunder. Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • en relevant akademisk uddannelse
  • et par års erfaring inden for design, innovation og brugerundersøgelser
  • erfaring med at udforme test med teknologiske prototyper
  • projekterfaring med små og mellemstore udviklingsprojekter
  • gode sprogkundskaber på både dansk og engelsk.

Kom helt tæt på teknologiudviklingen i Danmark 

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf. Du vil derfor blive mødt af mere end 1.100 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Din nye arbejdsplads bliver på et af vores kontorer i Danmark, alt efter hvor du bor, fx Hørsholm, Århus, Vejen eller Lindø.

Noget for dig?

Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.

Barselsvikariatet forventes at løbe ca. 6-9 måneder. Der er mulighed for fastansættelse efter endt barselsvikariat.

Du søger jobbet på Jobindex. Følg linket i boksen til højre.