Er du vild med elektronik og automatio? Så er det måske dig, vi mangler!

Forretningsområdet Digital Asset - Integrity Solutions har 40 medarbejdere, som beskæftiger sig med salg, udvikling, produktion, installation og service af komplekse røntgenmålesystemer og avancerede ultralydssystemer. Vores produkter afsættes i det globale marked til kunder i mange brancher.

Din profil

Du er en erfaren elektriker, el-installatør eller automationstekniker med minimum tre års relevant erfaring inden for elektronik-, automations-, apparatbranchen eller tilsvarende.

Det er afgørende, at du har erfaring med elektronikmodul design, og at du ligeledes kan deltage i udvikling, design og dokumentation af styreskabe. Du skal gerne selv have haft ”hands-on” i forhold til det praktiske produktions- og installationsarbejde. Hvis du har samarbejdet med leverandører af el-komponenter, er det et plus, og vi forestiller os, at du har stærke kompetencer inden for:

  • El-dokumentation
  • Industriel automation
  • PC Schemetic (el-diagrammer)
  • PC-konfiguration, opsætning, netværk og datakommunikation
  • PLC systemer og programmering
  • Produktion af el-tekniske maskiner.

Varieret hverdag med mange opgaver

Du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer på vores kontor i Brøndby, men du må forvente nogen rejseaktivitet i forbindelse med installation og service. Du bliver en del af et udviklingsorienteret arbejdsmiljø i en større teknologisk virksomhed med globale aktiviteter. Vi har en kultur hvor medarbejdere deler erfaring og har fokus på samarbejde og en positiv stemning. Dine nøgleopgaver bliver at:

  • deltage i udvikling, produktion, test, service af vores røntgen- og ultralydssystemer, apparatdesign og styretavler, el-diagrammer/dokumentation m.m.
  • være ansvarlig for el-teknisk installation og service af eksisterende og fremtidige installationer - primært i udlandet.

Kom med på holdet i en international virksomhed

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er gode muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt i samarbejde med højt kvalificerede og engagerede kollegaer. 

Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf. Du vil derfor blive mødt af mere end 1.100 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Hverdagen er præget af travlhed, nysgerrighed og godt humør i en uformel omgangstone. 

Noget for dig?

Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.

Du søger jobbet på Jobindex. Følg linket i boksen til højre.