Kan du sikre driften af skibssimulatorer? Så er du måske vores nye kollega!

Vi udvikler software til skibssimulatorerne og fremstiller havnemodeller og skibsmodeller til brug for simuleringer for vores globale kunder. Vores services og produkter afsættes til såvel rederier, ud-dannelsesorganisationer, rådgivere, søværn og myndigheder.

Er du vores nye kollega?  

Du skal trives i et dynamisk og til tider hektisk miljø, være initiativrig, struktureret med et godt over-blik og være god til at arbejde selvstændigt, men alligevel værdsætte samarbejde. Vi forestiller os, at du matcher denne profil:

  • Relevant uddannelse, fx IT tekniker, ingeniør, navigatør, maskinmester, dual officer eller tilsvarende, gerne med erfaring fra søfarten og indsigt i dagligdagen i handelsflåden
  • Kendskab til skibsoperationer og navigationsinstrumenter
  • Kendskab til IT, herunder PC’ere, audio og videoteknologier
  • Kendskab til Windows styresystemer og netværk, databehandling og installation af soft-ware og hardware
  • Erfaring med deltagelse i projektorienteret arbejde, gerne som projektleder
  • Taler og skriver dansk og engelsk.

Der er tale om et meget bredt arbejdsområde, der stiller krav til praktiske så vel som teoretiske færdigheder, og du må derfor have lyst til at tilegne dig viden gennem et tilpasset oplæringsforløb.

Afdelingens software og simulatorproduktionsaktiviteter er ISO9000 certificeret og det samlede produkt er yderligere godkendt af DNVGL. Vores træningsaktiviteter er ligeledes certificeret af DNVGL.

Hvad skal du så lave på mandag? 

Du bliver en del af afdelingen Simulering, Træning og Havne, der servicerer og idriftsætter skibs-simulatorer over hele kloden. Dit primære ansvarsområde er at sikre driften af vores eget træ-ningscenter Dansim, og du får du en enestående mulighed for at supportere og vedligeholde 3 store full-mission simulatorer, en slæbebådssimulator samt en række mindre simulatorer. Det er et varieret job med mange udfordringer, og du kan sætte dit præg på udviklingen af simulatorerne. Dine nøgleopgaver bliver at:

  • klargøre simulatorer til drift inkl. konfigurering
  • planlægge, indkøbe og udføre opdateringer af soft- og hardware
  • teste simulatorsoftware
  • håndtere og styre data til simulatorerne
  • fremstille video- og billede materiale fra simuleringer i Dansim
  • udarbejde vedligeholdelsesplaner for simulatorfaciliteten Dansim
  • undervise og supportere brugere af simulatorerne
  • håndtere kontakt til underleverandører
  • gennemføre events, demonstrationer og rundvisninger.

Kom med på holdet i en international virksomhed

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf. Du vil derfor blive mødt af mere end 1.200 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Hverdagen er præget af travlhed, nysgerrighed og humør i en uformel omgangstone. 

Noget for dig?

Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Cathrine Maria Steenberg på tlf. +45 43 25 02 96.

Du søger jobbet på Jobindex. Følg linket i boksen til højre.