Brænder du for infrastruktur? Og er netværksservices og Linux lige noget for dig? Så er du måske den specialist, vi søger!

Til vores stabsfunktion IT, sikkerhed og applikationer søger vi en infrastrukturspecialist med bred erfaring inden for både netværksservices og Linux. Du bliver en del af IT-drift funktionen, der med base fra hovedkontoret i Brøndby servicerer infrastrukturen i hele koncernen.

En travl hverdag i et teknisk miljø

Din rolle bliver alsidig, vekslende og udfordrende, og du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer. Dit fokus vil være på at udføre de mangeartede driftsopgaver, mindre projekter og den daglige understøttelse af forretningen. Der vil kunne forekomme mindre rejseaktivitet i forbindelse med jobbet.

Din profil

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund med minimum 5 års erfaring fra tilsvarende job. Du kan kommunikere flydende på både dansk og engelsk og er fleksibel og klar til at yde en ekstra indsats, når det brænder på. Vi er en mindre afdeling, hvor vi hjælper hinanden, og hvor planer og prioriteter hurtigt kan ændres. 

Du har et godt overblik, er struktureret og metodisk og nyder, at der er orden på tingene, og at deadlines overholdes. Det er vigtigt, at du har erfaring inden for hovedparten af nedenstående områder:

  • Netværk: Switch netværk, Wi-Fi netværk, Firewall og infrastruktur i MS Azure
  • Linux: Administration og vedligehold af klienter, servere og beregningsclustere samt scripting og backup på denne platform
  • Protokoller: VPN, DNS, DHCP, 802.1x, Radius, SMTP og SFTP
  • Systemer/services: Xymon, Cisco Secure, Endpoint protection, Patch Management, X.509 certifikater og Oracle.

Kom med på holdet i en international virksomhed

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er gode muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt i samarbejde med højt kvalificerede og engagerede kollegaer.

Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf. Du vil derfor blive mødt af mere end 1.100 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Hverdagen er præget af travlhed, nysgerrighed og godt humør i en uformel omgangstone. 

Noget for dig?

Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.

Du søger jobbet på Jobindex. Følg linket i boksen til højre.