Brænder du for komplekse systemlandskaber? Og er hybrid infrastruktur lige noget for dig? Så er du måske lige præcis den systemadministrator, vi søger!

Til vores IT-stabsfunktion søger vil en systemadministrator med bred erfaring inden for både Azure og Windows og stor fokus på sikkerhed. Du bliver en del af IT-driftsfunktionen, der med base i hovedkontoret i Brøndby servicerer infrastrukturen i hele koncernen.

En travl hverdag i et teknisk miljø

Din rolle bliver alsidig, vekslende og udfordrende, og du kommer til at arbejde tæt sammen med dine 14 passionerede kollegaer, som alle hjælper hinanden i en hverdag, hvor planer og prioriteter hurtigt kan ændres. 

Dit fokus vil være på at løse de mangeartede driftsopgaver og mindre projekter og tage dig af den daglige understøttelse af forretningen. Der vil kunne forekomme mindre rejseaktivitet i forbindelse med jobbet.

Din profil

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund med minimum 5 års erfaring fra tilsvarende job. Du kan kommunikere flydende på både dansk og engelsk og er fleksibel og klar til at yde en ekstra indsats, når det brænder på. 

Du har et godt overblik, er struktureret og metodisk og nyder, at der er orden på tingene, og at deadlines overholdes. Det er vigtigt, at du har stærke kompetencer inden for hovedparten af nedenstående områder:

  • Azure infrastruktur
  • Microsoft 365
  • Windows servere og Microsoft-baserede services
  • PowerShell scripting
  • Virtualisering på VMware.

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og opgaver. Vi arbejder for at gøre verden mere bæredygtig og sikker, og som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark. Du vil blive mødt af 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Hverdagen er præget af travlhed, høj faglighed, nysgerrighed og humør i en uformel omgangstone. 

Noget for dig?

Hvis du mener, at jobbet er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.

Du søger jobbet på Jobindex. Følg linket i den blå job-faktaboks.