Har du en passion for materialer, kompositter og coatings? Lyder ord som rådgivning, skadesopklaring og ma-terialeanalyser spændende? Så er du måske vores nye materialespecialist på coatingområdet!

Vores forretningsområde Materials, engineering & industrial processes har en ambition om at skabe merværdi hos industrien i hele spændvidden fra design til produktion, test, godkendelse, sikkerhed og opklaring af fejl og skader.

En kombination af rådgivning og arbejde i felten

I afdelingen Materials consultancy er vi ca. 20 højt specialiserede ingeniører, der arbejder med rådgivning, materialeanalyser og opklaring af fejl og skader for vores kunder i fremstillings- og procesindustrien og på energiområdet. Opgaverne løses primært i Danmark på vores hovedkontor i Brøndby eller ude hos kunderne. Du må derfor forvente et par rejsedage om måneden. 

Opgaverne er meget alsidige og består af en kombination af rådgivningsopgaver, materialeanalyser og opklaring af fejl og skader i materiale og coating området. Dine nøgleopgaver bliver at:

  • gennemføre inspektions- og analyseopgaver i samarbejde med teknikere og specialister
  • gennemføre rådgivningsopgaver på egen hånd eller sammen med dine dygtige specialistkolleger
  • tilpasse ydelser og tilbud til kundernes behov og udfordringer
  • deltage i formulering og afvikling af udviklingsprojekter.

Hvordan ser din kommende arbejdsdag ud?

Du har formentlig en ingeniøruddannelse eller tilsvarende med fokus på coatings- og malingsområdet, gerne med nogle års erfaring fra en tilsvarende stilling eller fra fremstillings- eller procesindustrien.

Vi forestiller os, at du matcher denne profil:

  • Du har kendskab til prøvningsmetoder for- og viden om analysemetoder til coatings og maling
  • Du har en FROSIO certificering og erfaring med inspektion
  • Du evner at forklare en kompleks teknisk problemstilling på en letforståelig måde
  • Du taler og skriver dansk og kan begå dig på teknisk engelsk.

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og opgaver. Vi arbejder for at gøre verden mere bæredygtig og sikker, og som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark. Du vil blive mødt af 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Hverdagen er præget af travlhed, høj faglighed, nysgerrighed og humør i en uformel omgangstone. 

Noget for dig?

Hvis du mener, at jobbet er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.

Du søger jobbet på Jobindex. Følg linket i den blå job-faktaboks.