Vil du være med til at bygge noget stort? Kan du kombinere teknologi og forretning? Så har vi jobbet til dig!

Du bliver en del af et team indenfor 3D Print & AM Technology. Vores fundament er baseret på indgående viden om, og forståelse for fremstilling, som omsættes til konkrete løsninger til gavn for industrien. Det gør vi som en af Danmarks førende GTS-virksomheder.

Vi har, sammen med industrien, søsat et resultatorienteret netværk, hvor omdrejningspunktet er 3D print og additive manufacturing. Det er ikke blot et netværk - det er også den størst tænkelige værktøjskasse indenfor området, hvor vi fx har den største og eneste storskala printer i Skandinavien. Du får således mulighed for at være med på en spændende rejse indenfor fremstilling og nytænkning.

En travl og bredtfavnende hverdag

Din rolle bliver alsidig, vekslende og udfordrende, og du vil være i tæt dialog med kunderne. Dit fokus vil være på at udvikle kundetilpassede løsninger og i samarbejde med projektteamet, gennemføre disse. Teamet består af en række forskellige faglige profiler med den samme fællesnævner; energiske ildsjæle med humor.
 
Din primære arbejdsplads vil være på kontoret i Brøndby samt på vores faciliteter på Lindø, og du må forvente 40-60 rejsedage årligt i forbindelse i forbindelse med kundebesøg. Dine nøgleopgaver er:
  • Deltagelse i længerevarende udviklings- og projektaktiviteter
  • Prissætning af opgaver omkring storskala 3D Print
  • Deltagelse i salgsaktiviteter inden for 3D Print og AM
  • Udvikling af løsningen inden for 3D Print og AM
  • Projektledelse af udviklings- og kundeprojekter.

Dig og din faglighed 

Du har formentlig en relevant teknisk uddannelse, fx som ingeniør, gerne med erfaring fra vind- eller maskinindustrien. Jobbet indebærer dialog og kommunikation i kombination med din tekniske faglighed. Det er derfor vigtigt, at du kan formulere dig klart i skrift og tale på både dansk og engelsk.  Vi forestiller os, at du matcher denne profil:
  • Du har erfaring med kundekontakt og tilbudsgivning
  • Du har +4 års industriel erfaring, fx maskinbyggeri eller lignende 
  • Du har erfaring med CAD/CAM
  • Du har gode IT-kundskaber og arbejder ubesværet i Word og Excel (Office-pakken)
  • Du taler og skriver dansk og kan begå dig på teknisk engelsk
  • Du har kørekort B.

Kom med på holdet i en international virksomhed

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf. Du vil derfor blive mødt af mere end 1.100 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Hverdagen er præget af travlhed, nysgerrighed og humør i en uformel omgangstone. 

Noget for dig?

Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.
 
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Peter Tommy Nielsen +45 43 25 04 01.
 
Du søger jobbet på Jobindex. Følg linket i boksen til højre.