Er du en dygtig specialist inden for kvalitetsledelse? Og har du også indsigt i arbejdsmiljø og sikkerhed? Så er det måske dig, vi mangler!

QHSE-funktionen hos FORCE Technology består af otte erfarne og dedikerede kolleger. Vi har hver især ansvaret for at støtte et eller flere forretningsområder, men løfter i flok, og samarbejder om udvikling af fælles systemer, værktøjer og procedurer for kvalitetsledelse. Vi er alle erfarne kvalitets- og/eller miljø og arbejdsmiljøspecialister og funktionen ledes af FORCE Technologys QHSE-chef.

Du er en ambitiøs konsulent

Du har en stærk baggrund indenfor kvalitetsledelse og kan agere som intern konsulent. Du fokuserer på at imødekomme krav og forventninger gennem løbende forbedring af processer og måden at arbejde på. Du må gerne have kendskab til krav og regler i arbejdsmiljøet. Vi forestiller os, du matcher denne profil:

  • Specialist indenfor ISO 9001 og gængse kvalitetsbegreber og kvalitetsværktøjer
  • Dokumenteret erfaring indenfor certificerede ledelsessystemer
  • Erfaring fra opfyldelse af lovkrav og kundekrav til eksternt miljø og arbejdsmiljø
  • Erfaring med at tilrettelægge og gennemføre interne audits og gerne leverandøraudits
  • Gode it-kompetencer indenfor Microsoft Office, SharePoint og D4InfoNet eller tilsvarende dokumentationsværktøjer
  • Gode engelskkundskaber - både mundtligt og skriftligt.

Varieret hverdag med mange opgaver

Den ideelle kandidat taber aldrig det store billede af syne – men ved, at "djævelen er i detaljen". Du har en baggrund indenfor kvalitetsledelse, gerne fra en virksomhed, der producerer elektronik. Du kender gængse lovkrav og kundekrav til levering af design og konstruktion indenfor elektronikbranchen.

Du er ambitiøs og i stand til at arbejde i teams såvel som selvstændigt inden for et givet sæt af rammer. Dette er en tværfunktionel rolle, så du skal være i stand til at kommunikere og vejlede på tværs i organisationen. Du sætter høje standarder og har lyst til at gøre en ekstraordinær indsats, når omstændighederne kræver det. Dine nøgleopgaver er at:

  • implementere kvalitets- og arbejdsmiljøprocedurer i et givent forretningsområde og sikre, at relevante lovmæssige krav er indarbejdet og at kvalitetssystemet vedligeholdes
  • følge op på afvigelser, kundeklager og korrigerende handlinger
  • udarbejde projektdokumentation til forretningsområdets kunder og samarbejdspartnere
  • deltage i koordinering og gennemførelse af kundeaudits.

Kom med på holdet i en international virksomhed

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf. Du vil derfor blive mødt af ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Hverdagen er præget af travlhed, nysgerrighed og humør i en uformel omgangstone. 

Noget for dig?

Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Annette Ejsing.

Du søger jobbet på Jobindex. Følg linket i boksen til højre.