Vil du arbejde med sikkerhedsgodkendelse af elektroniske produkter hos Danmarks største alt-i-ét testhus? Og leder du efter et arbejde, hvor du styrker din karriere, udvikler dig fagligt og bidrager til den teknologiske udvikling i Danmark?

Vi leder efter dig, som gerne vil arbejde med elsikkerhed. Dit primære fokus vil være godkendelse af medicinsk udstyr, men vi arbejder også med en lang række af andre typer produkter.

Velkommen til FORCE Technology

Du bliver en del af Danmarks største center for test og certificeringer, hvor du får en plads i forretningsområdet Product Compliance. Vi tilbyder vi et state-of-the-art fagmiljø, som er akkrediteret af DANAK, godkendt CB Scheme laboratorium under IECEE og meget aktiv inden for standardisering.

Her får du mulighed for at arbejde med ny, spændende teknologi i samarbejde med nogle af branchens dygtigste fagfolk.

Et job med mening, gode forhold og perspektiv

Der er mange grunde til, at vi mener, du skal blive vores nye kollega. Du får en hverdag, hvor du arbejder med noget utroligt værdiskabende og samfundsnyttigt. For dit arbejde er med til at sikre kvaliteten og sikkerheden af produkter i industrien, i private hjem, på hospitaler og i laboratorier rundt omkring i verden.

Du er også med til at understøtte den teknologiske udvikling og gøre Danmark til et af verdens bedste steder at lave teknologisk produktudvikling i. Derudover har vi også gjort os umage for at skabe et dejligt sted at møde på arbejde hver dag, og vi er ikke bange for at forkæle vores kolleger.

Nysgerrig?

Hvis du vil vide mere, så følg linket i boksen til højre og læs mere på Jobindex, hvor du også kan søge jobbet.

Send din ansøgning allerede i dag, for vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.