Har du en passion for kundeservice? Har du et internationalt mindset? Så er du måske vores nye salgssupporter.

FORCE Technologys forretningsområde Gas Flow Technology er førende inden for kalibrering af gasmålere. Med verdens største lukkede kalibreringsloop og den igangsatte etablering af et MEGA loop kan vi kalibrere alle slags gasmålere, der måler eller afregner naturgas. Med muligheden for at kunne håndtere brint-blandinger kan vi også håndtere fremtidens energiformer og indgå i ambitionen om et grønt Power-to-X-eventyr i Danmark.

En travl og bredtfavnende hverdag

Du bliver en del af et lille salgsteam, der arbejder med kunder fra hele verden. Med en bred kontaktflade skal du være med til at sikre den bedste service til såvel eksterne som interne kunder. Dine primære arbejdsopgaver vil være support i form af udarbejdelse af tilbud og ordrer samt opdatering af salg- og planlægningssystemer. Dine nøgleopgaver bliver:

  • oprettelse og beregning af tilbud og ordrer 
  • oprettelse og opdatering af tilbud og ordrer i CRM-systemet
  • opdatering af ordrer i planlægningssystemet
  • udsendelse af certifikater
  • oprettelse af faktureringsgrundlag.

Dig og din faglighed

Du har formentlig nogle års erfaring fra en lignende rolle. I stillingen er det vigtigt, at du tager ansvar for dine opgaver, som du løser professionelt med høj kvalitet. Vi forestiller os, at du matcher denne profil:

  • Du har erfaring med koordinering af salgsopgaver, gerne fra en lignende organisation
  • Du har gode IT-kundskaber og arbejder ubesværet i MS Office-pakken og CRM-systemer, gerne Salesforce
  • Du har gode engelskkundskaber - både mundtligt og skriftligt
  • Du er detaljeorienteret og struktureret og trives med at have travlt 
  • Du er fleksibel, og har et positivt mindset.

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og opgaver. Vi arbejder for at gøre verden mere bæredygtig og sikker, og som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark. Du vil blive mødt af 1.100 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Hverdagen er præget af høj faglighed, nysgerrighed, højt tempo og humør i en uformel omgangstone. 

Noget for dig?

Hvis du mener, at jobbet er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anja Randall-Clausen på +45 42 62 74 37.

Du søger jobbet på Jobindex. Følg linket i boksen til højre.