Har du en stærk teknisk baggrund og kender du til trykbærende udstyr? Så er du måske vores nye senior maskiningeniør.

FORCE Technologys forretningsområde Gas Flow Technology er førende inden for kalibrering af gasmålere. Med verdens største lukkede kalibreringsloop og den igangsatte etablering af et MEGA loop kan vi kalibrere alle slags gasmålere, der måler eller afregner naturgas. Med muligheden for at kunne håndtere brintblandinger indgår vi i ambitionen om et grønt Power-to-X-eventyr i Danmark.

En travl og bredtfavnende hverdag

Du bliver vores tekniske ekspert og go-to-person for de tekniske anlæg og innovation. Efter en grundig introduktion til vores anlæg og systemer overtager du ansvaret for vores unikke gas flow teknologi. Du vil arbejde bredt med værktøjer, kompressorer, kølevand, løfteredskaber, pneumatik, roterende maskiner og trykbærende rørsystemer. Dine opgaver er en kombination af projekter og drift inden for:

  • vedligehold og opgradering af maskiner
  • konstruktion af mekaniske løsninger
  • design og fremstilling af rørelementer og -systemer
  • foretage tryktabsberegninger for gas gennem rørelementer og -systemer
  • leverandørkontakt og -opfølgning.

Din faglighed

Du er formentlig maskiningeniør med solid erfaring fra maskinindustrien. Du motiveres af høj faglighed og elsker at finde tekniske løsninger. Du har erfaring med standarder som ANSI, ASME, ATEX, DIN, EN/DN samt trykbeholder- og maskindirektivet. Vi forestiller os, at du matcher nedenstående profil og har:

  • erfaring med dokumentation og certificering
  • erfaring med el-installationer, strømforsyning og styring
  • erfaring med kvalitetsstyring, kontrol og sporbarhed
  • erfaring med myndighedskontakt, fx til arbejdstilsyn og beredskab
  • kendskab til EU-overensstemmelse (Notified body).

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med stor alsidighed i fagligheder og opgaver. Vi arbejder for at gøre verden mere bæredygtig og sikker, og som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark. Du vil blive mødt af 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Hverdagen er præget af travlhed, høj faglighed, nysgerrighed og humør i en uformel omgangstone. 

Noget for dig?

Hvis du mener, at jobbet er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs.

Du søger jobbet på Jobindex. Følg linket i boksen til højre.