GTS Performanceregnskabet giver en status på udviklingen i 2019, og aktiviteter, der bidrager til dansk innovation, vækst og arbejdspladser med fokus på den grønne omstilling.

24. juni 2020

2019 blev et år fyldt med spændende aktiviteter, der bidrager til dansk innovation, vækst og arbejdspladser med fokus på den grønne omstilling.

Den grønne omstilling

Når vi i Danmark skal genstarte økonomien efter corona-krisen er den grønne omstilling af erhvervsliv og samfund vejen frem. Det gælder om at skabe de bedste forudsætninger for grøn innovation.

I performanceregnskabet kan du derfor læse, hvordan GTS bidrager til udvikling af ny grøn viden, teknologi, test- og udviklingsfaciliteter. I regnskabet er der også en introduktion til GTS-institutterne og samspillet med dansk erhvervsliv.

To-delt regnskab

Som noget nyt består performanceregnskabet af to dele:

  • En trykt rapport, der giver en status på GTS-aktiviteter og fokus på den værdi, der skabes i erhvervsliv og samfund. Rapporten kan downloades her.
  • Rapporten ”Årets tal 2020” med de samlede figurer og tal for GTS med en gennemgang af udviklingen i tallene i de sidste fem år. Denne rapport kan downloades her.

Hvis du gerne vil have tilsendt den trykte version, så kan du bestille den ved at sende en mail med adresse og antal til: info@gts-net.dk.