Ny hjælpemulighed til SMV'ere: Bliv rustet til the New Normal
Nyt online forløb skal hjælpe virksomheder med at komme styrket ud af corona krisen - og blive bedre rustet til fremtidige kriser.
New Normal skal hjælpe fremstillingsvirksomheder med at komme hurtigere ud af en svær tid
I det nye projekt "The New Normal" kan 70 fremstillingsvirksomheder få hjælp til at overkomme de forretningsmæssige konsekvenser af corona krisen.
Virksomhederne får hurtig assistance til at omstille sig til den nye virkelighed, som corona krisen har skabt, ved at identificere de mest kritiske områder i deres forretning og justere dem for at imødekomme de nye markeds- og konkurencevilkår. Præmissen er, at mens kriser skabe udfordringer og truer virksomheder på eksistensgrundlaget, åbner de også døre til muligheder for hurtigere omstilling, innovative løsninger og i sidste en redefinition af forretningsmodeller på både kort og lang sigt.
Formålet med projektet er at fastholde danske fremstillingsvirksomheders konkurrenceevne ved at hjælpe dem med hurtigt at tilpasse sig de nye vilkår - the New Normal.
FORCE Technology vil sammen med Teknologisk Institut facilitere de online forløb frem til september 2021.
Hvem kan deltage i The New Normal?
The New Normal egner sig til virksomheder, som:
- er i fremstillingssektoren
- har mellem 10 og 500 ansatte
- har oplevet en ordrenedgang i forbindelse med coronakrisen
- ønsker at udnytte nye muligheder og være bedre rustet til fremtidens kriser.
New Normal er del af genstartNU
Projektet New Normal er støttet af Industriens Fond og er et af initiativerne i genstartNU.dk.
genstartNU.dk skal sikre danske SMV’ers konkurrenceevne under og efter corona-krisen. Formålet er, at danske SMV’er kommer bedst muligt igennem krisen og herefter er rustet til at være aktive medspillere i at få samfundet i gang igen
Kontakt os for at høre mere om projektet eller læs her, hvordan din virksomhed kan få gavn af mulighederne i New Normal.