For tredje gang havde vi fornøjelsen af at byde arkitekter velkommen til en eftermiddags workshop i vindtunnelens tegn. 

29. november 2016

En af vores senior specialister gav en kort introduktion til vindrelaterede problemer i bymiljøer samt, hvordan et behageligt vindmiljø kan sikres ved hjælp af vindtunnel tests.

Praktiske øvelser i vindtunnelen

Arkitekterne fik også lov at afprøve deres nye viden i vindtunnelen. De blev introduceret til nogle simple teknikker til at kunne opdage udsatte områder i bymiljøer og fik endda mulighed for at foretage små ændringer på bygningsmodellerne, for dermed at opnå bedre vindkomfort.

“Jeg opnåede en bedre forståelse af, hvordan vindstudier kan bidrage i de tidligere designstadier” fortæller Jonas Aarsø Larsen, arkitekt hos Bjarke Ingels Group.

Modtag information om næste workshop

Vindtunnel værksted, bygnings design