Klimakammer og mekanisk testbænk er skabt til fuldskala-test for bl.a. offshore industrien. Få lavet en accelereret levetidstidstest og få dokumenteret dit produkts kvalitet. 

3. oktober 2016

På det tidligere skibsværft Lindø ligger det nye Lindoe Component and Structure Testing a/s, der er skabt til avancerede fuldskalatest. Her venter et eldorado af muligheder på offshoreindustrien og producenterne af bl.a. skibe, redningsudstyr, lastbiler og tankvogne.

Både i klimakammeret og på den mekaniske testbænk kan virksomhederne få lavet accelerede levetidstest med høj pålidelighed. Testresultaterne skal bl.a. hjælpe med at reducere 'cost of energy' og sikre producenterne et konkurrencedygtigt design.

Klimakammeret er med sine 8 x 8 x 14 meter stort nok til en kampvogn. Her kan vi funktionsteste f.eks. et airconditionanlæg til vindmøller for driftssikkerheden ved -35°C til +60°C, fugt og bølgesprøjt.

Siemens indvier testbænken i 2016, hvor de via et offentligt finansieret EUDP-projekt skal teste et nyt samlingspunkt til et vindmøllefundament. Hvert samlingspunkt vejer 20 tons.

Lindoe Component and Structure Testing a/s bliver drevet i et partnerskab mellem LORC (Testcenter for Grøn Offshoreenergi) og FORCE Technology, hvor vi står for den daglige drift, herunder at designe testene, evaluere resultater og rådgive om forbedringer af design, materialer og proces.

Mekanisk test af store konstruktioner
Den mekaniske testbænk tester levetiden på dine store komponenter
Klimakammer til test af store komponenter
Klimakammeret kan simulere det miljø, dine emner bliver udsat for