Når BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg træder i kraft omkring 2017, kan de få stor betydning for danske anlægsejere og teknologileverandører.

Den 26. november 2015 sætter vi fokus på innovationsbehovet indenfor store fyringsanlæg som følge af BREF-dokumentet.

Formålet med innovationsseminaret er dels at identificere manglende teknologi, manglende data eller viden i forhold til anlægsejeres muligheder for at imødekomme de nye krav og dels at beskrive udviklingsbehov og fremme eventuelle projektforslag til Miljøstyrelsens Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) eller andre relevante programmer. 

Seminaret afholdes af FORCE Technology for Miljøstyrelsen. Det finder sted hos FORCE Technology, Hjortekærsvej 99, 2800 Kgs. Lyngby og forventes at vare fra kl. 10-15.

Program og tilmelding

Vi vender tilbage med program og detaljer om tilmelding, men sæt allerede kryds i kalenderen nu.