Vores maritime automationssystemer skal være transparante og brugervenlige samt sikre, at besætningen er i stand til at handle i kritiske situationer.

Førerløse skibe trækker for tiden mange overskrifter, og tidspunktet for, hvornår de første ubemandede skibe ventes at være klar til kommerciel drift, rykker nærmere. Hos den teknologiske rådgivningsvirksomhed har man i mange år arbejdet med design og test af maritime automationssystemer, blandt andet ved hjælp af psykologiske metoder og observationsudstyr.

Og ifølge Peter Krogsgaard Sørensen er hovedfokus, at systemerne skal være transparente, brugervenlige og intuitive at anvende. – Vores psykologer er meget obs på, at man ikke bliver grebet af teknologifascination. Man skal derfor sikre, at de systemer, der bliver lavet, ikke giver anledning til informationsoverload eller stress, så man derved misforstår eller overser noget, fortæller han til Søfart. 


Peter Krogsgaard Sørensen drager en parallel til flyindustrien, hvor flyveledere også arbejder under et stort ansvar og psykisk pres og hele tiden præsenteres for et utal af informationer i kontroltårnet. – Her vil flyvelederne typisk have nogle informationer, som er ’grået ud’ (inaktive, red.), så kun det væsentlige i konteksten er synligt. Tilsvarende skal man på et skib nemt kunne sammenholde informationer fra flere forskellige skærme på broen, hvor det gælder om at fremhæve det vigtige, siger han.

Situational awareness

Han forklarer, at automations-systemerne skal medvirke til at skabe ’situational awareness’ hos det enkelte besætningsmedlem. Her kan en situation opdeles i tre niveauer: – Første niveau er, at man står på broen, kigger ud over vandet og blot observerer en fiskekutter.

Niveau to er, at man forstår, at kutteren er på vej ind foran skibet. Niveau tre er, at man forstår, hvordan man skal handle i situationen for at undgå et sammenstød. Dermed befinder man sig på højeste niveau af situational awareness, siger han og fortsætter: – Det handler om, at man kan skabe mulighed for fokus, og at man har sin opmærksomhed rettet mod det væsentlige og har en god forståelse for situationen. Det er det, som systemerne skal understøtte. 

"Udviklingen af maritim automation er i høj grad drevet af branchens ønske om øget effektivitet og sikkerhed til søs. Men selv om teknologien modnes, er der fortsat mange barrierer, betoner Peter Krogsgaard Sørensen. – Det kan godt være, at vi kan overbevise hinanden om, at teknologien er der til, at vi kan øge sikkerheden. Men der er stadigvæk rigtig mange andre aspekter i det, som gør, at tingene måske ikke kommer til at gå så stærkt, som man tror, siger han.

Barrierer for automation

Divisionsdirektøren peger på tre barrierer i forhold til det fuldt automatiserede skib eller køretøj: Jura, politik og personlige præferencer. – Ét er, hvad man vil acceptere rent juridisk og politisk, noget andet er det personlige, siger han og nævner et eksempel: – Hvis du sætter dig ind i en førerløs bil, vil nogen have designet bilen til at køre med en bestemt hastighed under bestemte forhold. Men måske synes du alligevel, at bilen kører for stærkt, og bliver utryg og ønsker at gribe ind, siger han. 

Peter Krogsgaard Sørensen tror derfor, at der i fremtiden fortsat vil være folk om bord på de ’førerløse’ skibe, men i mindre antal, bortset måske fra nogle enkelte færgeruter. – Der savnes nogle objektive analyser af, om besætningerne rent faktisk kan overkomme de opgaver de stilles overfor, når de er færre til at overvåge og gribe ind, hvis automationen svigter, eller i andre situationer, der ikke ligger indenfor den normale operation, slutter han.

Artiklen er  skrevet af Ursula Rechnagel Taylor og er bragt i magasinet Søfart (d. 20/2-2017)