Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har netop offentliggjort hvilke innovationsnetværk, der skal deles om de knap 190 mio. kr., der er til rådighed i 2019-2020. 

26. september 2018

Innovationsnetværkene er etableret på forretningsområder, hvor Danmark har erhvervsmæssige styrkepositioner, og hvor netværksaktiviteter og klyngesamarbejde kan skabe yderligere fremgang. I 2017 deltog 11.110 virksomheder i netværkenes aktiviteter. Det er derfor ikke tilfældigt, at vi i FORCE Technology finder, at der er stort potentiale for synergi mellem netværkene og en række af vores kerneaktiviteter. Innovationsnetværkene er et vigtigt, supplerende redskab i den danske innovationsinfrastruktur. 

Derfor er FORCE Technology da også at finde som aktiv partner i de 12 af de 17 innovationsnetværk, som kommer til at arbejde for at hjælpe dansk erhvervsliv i perioden 2019 til 2020. 

Vi ser frem til at levere viden i de nye rammer, som vi er med til at sætte i de 12 netværk. FORCE Technology er at finde som partner i følgende innovationsnetværk:

  1. Danish HealthTech (Foreningen Welfare Tech)
  2. Inno-Sec - Innovationsnetværket for Sikkerhed (Center for Sikkerhedsindustrien i Danmark (CenSec)
  3. Innovationsnetværket for Miljøteknologi (CLEAN)
  4. Energy Innovation Cluster (Fonden Offshore Center Danmark)
  5. RoboCluster (Syddansk Universitet)
  6. InBiom (Agro Business Park)
  7. MADE – (Foreningen MADE)
  8. Innovationsnetværket Smart Energy (CLEAN)
  9. Innovationsnetværk for Smart Urbanisering (Gate 21)
  10. Danish Food Innovation (Agro Business Park)
  11. Transportens Innovationsnetværk (TINV) (Europas Maritime Udviklingscenter)
  12. InfinIT - Innovationsnetværk for IT (Aalborg Universitet)

Se nyheden om de nye innovationsnetværk hos Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.