”Det er ikke teknologien i sig selv, som er interessant, men derimod det, som teknologien kan bruges til”.

Dato: 07-01-2014 - Marie Koch

Ordene stammer fra det indlæg, som sundhedsminister Astrid Kragh afholdt d. 10. december på mHealth Summit i Washington DC, USA. Astrid Kragh omfavner med ovenstående ord - og i lighed med mange andre af foredragsholderne på konferencen - to grundlæggende elementer inden for telesundhed: For det første skal teknologien kunne virke med bits and bytes, hardware og software. Den del er sådan set på plads – teknologien ér til stede. For det andet skal teknologien kunne anvendes i forhold til alle de mange patientgrupper, sygdomsgrupper og befolkningsgrupper, som har brug for den, og hvor den kan bidrage værdifuldt til sundhed, sikkerhed, samhørighed, læring og livskvalitet. 

Usability 

En af brikkerne i dette store puslespil handler om ’usability’ – eller som et dansk synonym ’brugervenlighed’. Det skal være både nemt, sikkert, nyttigt og motiverende for brugerne at anvende teknologien. Teknologiens brugergrænseflade skal være intuitiv og tilpasset den specifikke brugergruppe – og når der er behov for det, skal den rigtige indsats organiseres for at ruste brugerne til at anvende teknologien korrekt. 

I dag kan mange brugere uden videre besvær anvende de eksisterende løsninger. Billedet kompliceres dog i takt med, at teknologierne bliver mere avancerede og brugerne mere udfordrede. Patienten kan lide af flere forskellige invaliderende sygdomme, for eksempel psykiske sygdomme som kan udfordre virkelighedsopfattelse og kognitiv formåen. For at sikre brugervenligheden i disse tilfælde er det helt essentielt, at teknologien udvikles og implementeres med fuld opmærksomhed på de menneskelige faktorer – også kaldet ”human factors”. 

Human Factors

Professor i psykiatri og leder af Program in Behavioral Informatics and eHealth ved Harvard Medical School David K. Ahern udtalte ligeledes på konferencen, at netop ”human factors” bliver en stadig vigtigere del i takt med, at flere og flere patientgrupper med psykiatriske lidelser behandles via teknologi. David Ahern mener, at specielt 3 aspekter er vigtige ved design af telesundhedsløsninger, nemlig 1) at sætte præcise mål, 2) at følge og overvåge og 3) at give feedback og fremme motivation. Der bliver allerede forsket i algoritmer, som ud fra stemmeleje kan detektere stress, og der bliver testet mobile applikationer, som ved hjælp af individuelt tilpassede spørgsmål kan hjælpe skizofrene patienter med at fastholde virkeligheden og opnå større tryghed. 

Er teknologi ikke interessant?

Så er det sandt, når sundhedsministeren siger at teknologien i sig selv ikke er interessant? Ja og nej. Det er kun på grund af de mange imponerende teknologiske landvindinger, at det overhovedet er muligt at skabe ny værdi for patienter, borgere og samfund. Men teknologierne får først værdi, når de realiseres til effektfulde og brugbare sundhedsløsninger. Herunder kræves kompetent inddragelse af menneskelige faktorer, når telesundhedsløsninger skal udvikles, designes og implementeres.