Med vores nye dynamiske trykmålingssystem tilbyder vi nu hurtigere og mere fleksible målinger af vindtryk.

”Når det kommer til at levere præcise og pålidelige tests til vores kunder, vil vi gerne være frontløbere” udtaler Søren Vestergaard Larsen, Teamleder i afdelingen for hydro- og aerodynamik hos FORCE Technology. 

Det er her, tryksystemet kommer ind i billedet; vi kan se resultaterne på samme tid, som modellen bliver testet. Det skyldes at det nye system indeholder et visualiseringsværktøj, som bidrager til at skabe en bedre forståelse under testene, idet ingeniør og kunde har mulighed for at se de samme ting.

Sikre bygningskonstruktioner

I designfasen af en bygning kan normer, som eksempelvis Eurocode, anvendes til at identificere de maksimale lokale og globale vindbelastninger. Dog tager disse normer ikke højde for irregulære arkitektoniske konstruktioner. Vores trykmålingssystem muliggør måling af vindlast på bygninger uanset geometrisk konstruktion.

Vi kan dermed give anbefalinger til den optimale konstruktion med hensyn til vindlast, idet vores nye trykmålingssystem opsamler information om vindlasteffekter på selv det smalleste hjørne af en bygning.

Værktøjerne giver os mulighed for at afgøre hvorledes bygningsstrukturen kan modstå belastningen af vindtrykket: 

”Nogle gange finder vi ud af, at bygningsdesignet skal ændres, hvis et stort undertryk eller overtryk skal undgås. På denne måde løser vi et problem for kunden, som de ikke ville have opdaget ved at anvende byggenormerne,” forklarer Jimmie Beckerlee, Cheftekniker hos FORCE Technology.

Visuel illustration af vinddata

Det er almen viden, at vind ikke er til at se med det blotte øje, men det nye systems datavisualiseringsværktøj gør det muligt for os at se en grafisk præsentation af vindtrykket på bygningen:

”Dette redskab muliggør overvejelser om optimering i realtid, hvor vi før måtte analysere manuelt efter hver konfiguration,” forklarer Jimmie. Dette giver os såvel som vores kunder en bedre forståelse af og viden om vindbelastningsprocessen.

Data visualiseringsværktøjet er også meget brugbart til at illustrere vores resultater overfor kunderne. På denne måde modtager de et hurtigt og præcist overblik over vindbelastningen på deres bygning.

Fordeling af middeltryk på kurveformet tagkonstruktion