MADE FAST hjælper danske produktionsvirksomheder med at øge produktiviteten gennem hurtig reaktion på kundekrav, brug af viden om råmaterialer og implementering af nye løsninger.

Nyt MADE FAST-projekt, som bl.a. er støttet af Innovationsfonden, hjælper danske produktionsvirksomheder med at øge produktiviteten gennem hurtig reaktion på kundekrav, brug af viden om råmaterialer og implementering af nye løsninger. Med de udfordringer i produktionen, som danske industrivirksomheder i dag står overfor, er et initiativ som MADE FAST vigtigere end nogensinde før.

Investering i konkurrenceevne og grøn omstilling

Danske produktionsvirksomheder har behov for hurtigere at kunne udvikle og indføre ny viden i produktionen med øje for bæredygtighed og værdiskabelse. Ikke mindst på grund af den nuværende COVID-19-situation, hvor rammerne for både drift og udvikling i dansk industri er markant forandrede. Men også på længere sigt er det vigtigt med ny viden og investeringer, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og samtidig bidrager til den grønne omstilling.

Det er hovedformålet med Innovationsfondens investering på knap 80 mio. kr. i MADE FAST-projektet, hvor danske virksomheder i samarbejde med forskere og eksperter bl.a. fra FORCE Technology skal gøre produktionen herhjemme mere effektiv, fleksibel og bæredygtig.

Bag det nye projekt står MADE – Manufacturing Academy of Denmark, der har til formål at styrke danske produktionsvirksomheder med ny viden. Navnet MADE FAST dækker over nøgleordene

  • Flexibility
  • Agility
  • Sustainability
  • Talent.

Kundekrav, råmateriale og nye løsninger

Industrien står overfor nye udfordringer med deres produktions-setup, hvorfor et initiativ som MADE FAST er vigtigere end nogensinde før. MADE FAST, som løber over perioden 2020-2023, er designet til at hjælpe danske produktionsvirksomheder med at reagere hurtigt på nye kundekrav, få viden om råmateriale, implementere nye løsninger og øge produktiviteten på en bæredygtig og effektiv metode. 

Indsatsen kommer som direkte svar på de fremtidige udfordringer, som produktionsvirksomheder har defineret og er et resultat af systematisk arbejde med at afdække problemer, der går på tværs af brancher, størrelse og geografi. 

Forskere og eksperter går sammen med industrien

En stor gruppe førende forskere og GTS-eksperter vil arbejde tæt sammen med virksomheder i MADE FAST-forløbet for at udvikle og implementere løsninger, der er skræddersyet til danske produktionsvirksomheders særlige behov.

Som GTS-partner i MADE FAST-projektet står FORCE Technology klar til at hjælpe dansk industri. I projektforløbet er FORCE Technology således med til at drive over 70 forsknings- og udviklingsprojekter, der skal bidrage til at gøre Danmark til et produktionsland i verdensklasse.

MADE FAST medfinansieres af 50 virksomheder (bl.a. Danfoss, Grundfos, Wexøe og Danchell), fem universiteter, tre GTS-Institutter (herunder FORCE Technology), fire uddannelsesinstitutioner, Industriens Fond, Fremstillingsindustrien, Industriens Arbejdsgivere i København og Dansk Industri.

Læs mere om MADE FAST-projektet.