Hvilke materialer kan man bruge, når det varme vand til opvarmning er tre til fire gange så salt som havvand? FORCE Technology bidrager med viden og specialtest i GEOTHERM projektet.

Innovationsfonden investerer 17 millioner kr. i projektet GEOTHERM, der skal bane vejen for udnyttelsen af geotermisk energi i stor skala ved at reducere de geologiske, teknologiske og økonomiske usikkerheder. 

Det omfatter en detaljeret beskrivelse af de geologiske lag ved hjælp af nye metoder fra olie- og gasefterforskning. Og for første gang analyseres hele livscyklussen for geotermiske værker. 

Her er udfordringerne blandt andet, at det varme vand fra undergrunden er tre til fire gange så salt som havvand, og det skal konstruktionsmaterialerne i brønde og overfladeanlæg naturligvis kunne modstå.

Det er her FORCE Technology kommer ind i billedet og skal bidrage med viden om de korrosionsmæssige udfordringer der opstår, når vandet er så aggressivt.

Bag projektet står et stærkt konsortium af erfarne danske og udenlandske forskningsgrupper, udvalgte private firmaer, vandforsyningsselskaberne i Storkøbenhavn samt de tre danske geotermiværker.

Læs mere om GEOTHERM projektet.

 

Korrosions- og materialeviden bidrager til GEOTHERM projektet