Vores nyeste udbud af kurser i 2018 inden for prøvning med avanceret ultralyd sikrer, at du er i stand til at opfylde industriens krav til en moderne og kvalificeret NDT-inspektør.

12. januar 2018

Uddannelse af personale er en løbende proces, der bidrager til at holde de faglige færdigheder opdateret, og vil når alt kommer til alt styrke virksomhedens konkurrencemæssige fordele. Hos FORCE Technology udbyder vi et bredt udvalg af kurser inden for både traditionel og avanceret ultralydprøvning.

Det er væsentligst for os, at du kan bruge den viden, du opnår på kurset i din hverdag. Alle vores kurser er derfor en kombination mellem klassisk holdundervisning og fælles demonstrationer i undervisningslokalet samt individuelle praktiske øvelser, som ikke kun tager udgangspunkt i standard plader, men også foregår på naturtro og genkendelige emner og geometrier, der anvendes inden for industrien.

Nye kurser i 2018 inden for avanceret ultradlydprøvning

Udviklingen inden for ultralydprøvning er de seneste år gået stærkt og fortsætter med hastige skridt. De traditionelle prøvningsmetoder med ultralyd har været anerkendt i hele verden gennem årtier og bruges i dag på alle former for stålkonstruktioner. Mere avancerede og automatiserede ultralydmetoder har dog vundet indpas både i forhold til erfaringer i anvendelse af teknikken generelt og på software, hardware området.

I 2018 introducerer vi flere nye kurser inden for prøvning med avanceret ultralyd, bl.a. Phased Array Ultralydprøvning (PAUT) - niveau 1+2.  I modsætning til traditionel/konventionel ultralydprøvning har PAUT den fordel, at man med én probe holdt i én og samme position kan generere mange vinkler ind i materialet og dække hele svejsningen i en scanning.

På kurset opnår du en grundig indsigt i teorien og principperne for PAUT, dataevaluering og rapportering i praksis samt metodens anvendelsesområder, fordele og begrænsninger. Phased Array UT (PAUT) er et fortsættelseskursus for inspektører med praktisk erfaring og UT-2 certifikat i svejsning. Kurset opfylder kravene til træning i henhold til EN ISO 9712 og EN ISO 9712/Nordtest

Vi udbyder også en række andre kurser inden for avanceret ultralyd. Du kan læse meget mere om de enkelte kurser og tilmelde dig her. 

Implementering af PAUT giver konkurrencemæssige fordele

Virksomheders konkurrenceevne er i dag langt hen ad vejen afhængig af, at medarbejdernes viden og kompetencer er opdaterede. Derfor stilles der høje krav til kvaliteten og brugbarheden af kurser, opkvalificering og videreuddannelse.

Vores nyeste udbud af kurser i 2018 inden for prøvning med avanceret ultralyd sikrer, at du er i stand til at opfylde industriens krav til en moderne og kvalificeret NDT-inspektør og at du samtidig er med til at give din virksomhed konkurrencemæssige fordele.

For eksempel har test på rundsøm på vindmølletårne vist, at PAUT er betragtelig hurtigere end konventionel ultralyd. Jo kortere tid der skal bruges på inspektion, jo hurtigere er data klar til evaluering og jo før er det muligt at vurdere, hvilke fejl der eventuelt er i materialet og hvad der skal gøres. Selv en times mindre inspektionstid kan give besparelser og konkurrencemæssige fordele.

Er du ved at planlægge kurser for 2018?

Tilmeld dig allerede nu et af vores kurser inden for avanceret ultralyd.

De fleste af vores kurser kan også afholdes som virksomhedstilpassede kurser, der tilgodeser netop de specifikke behov eller de udfordringer, som din virksomhed har.