Hvis et akkrediteringsbevis fra et certificeringsorgan bliver suspenderet eller annulleret, har de certificerede virksomheder mulighed for at bede et andet certificeringsorgan om at overtage certifikatet. Dermed sikres virksomhedens fortsatte drift og produktion uden ressourcemæssige tab.

Gyldige certifikater er forudsætning for produktion og drift

De fleste produktionsvirksomheders drift er afhængig af et gyldigt certifikat, der bekræfter processer og kvalitetsstyring i henhold til de gældende standarder på området.

I tilfælde af at certifikatet mister sin værdi, fordi det certificeringsorgan, der har udstedt det, har mistet sin akkreditering, står virksomheden pludselig overfor at skulle stoppe produktionen og i værste fald risikere store økonomiske og ressourcemæssige tab.

Derfor er overdragelse af certifikatet til et andet certificeringsorgan en mulighed, der kan betyde fortsat produktion og omsætning. FORCE Certification, der er et datterselskab i FORCE Technology og akkrediteret til at udstede en lang række system- og personcertifikater, kan overtage certifikater fra andre organer.

Hvordan sker overtagelse af certifikater?

Når en virksomhed kontakter FORCE Certification med henblik på overtagelse af et eller flere certifikater, sker det efter en procedure, der læner sig op ad retningslinjerne fra den internationale sammenslutning af akkrediteringsorganer. 

Kunden skal til at begynde med skriftligt ansøge om det pågældende certifikat og medsende:

  • Seneste auditrapporter og tilhørende beviser for lukkede afvigelser
  • Relevante dele af kvalitetshåndbogen

Herefter vil FORCE Certifications auditorer gennemgå dokumentationen og vurdere, om audit er udført og alle afvigelser er lukkede. Auditoren gennemgår desuden kvalitetshåndbogen og vurderer, om den er tilstrækkelig, samt om der er en rimelig mulighed for, at FORCE Certification fremadrettet vil kunne certificere virksomheden.

Hvis alle krav er opfyldt, kan FORCE Certification nu udstede nyt certifikat til virksomheden, under forudsætning af, at en ny audit og risikovurdering bliver foretaget inden for de efterfølgende 6 måneder.

Kom i gang med overtagelse af jeres certifikater

Ring til FORCE Certification for at komme i gang med overtagelse af jeres certifikater – eller kontakt os for at formidle kontakten. 

Certificering og audits i regi af FORCE Certification A/S sker uden relation til rådgivning udført af FORCE Technology.